Bæredygtighed
Vores arbejde med bæredygtighed
Vi vil skabe bæredygtig værdi inden for alle områder af vores virksomhed – for vores kunder, vores medarbejdere, vores aktionærer og samfundet som helhed. Det er et højt prioriteret mål for os at sikre en god livskvalitet for fremtidige generationer.
I takt med vores øgede engagement inden for bæredygtighed er kompleksiteten også øget. Hvad er egentlig rigtigt og forkert? Uanset om vi taler om klimaet, ligestilling eller integration, så er der ofte flere spørgsmål end svar, og der findes enormt mange aspekter, vi er nødt til at kigge på. Vi har ikke alle svar i dag, og vi har, som de fleste af os, meget at lære undervejs.
Vi støtter og vil bidrage til gennemførelsen af de 17 globale mål for en bæredygtig udvikling, som FN's 193 medlemslande vedtog i september 2015. Bæredygtighedsmålene er vigtige ikke mindst for at skabe en fælles forståelse for de globale udfordringer, vi skal klare for at skabe forudsætningerne for en bæredygtig udvikling. Som virksomhed er vi helt overbeviste om, at disse bæredygtighedsmål kan fremme fælles handling og sørge for, at udviklingen hen imod bæredygtighed går hurtigere. Vores produkter og løsninger er beregnet til at bidrage til målene på mange måder, og i kraft af vores tilstedeværelse på mange markeder verden over har vi mulighed for at støtte de fleste af de 17 globale mål.
Læs mere i vores bæredygtighedsrapporter.
Reduktion af miljøaftrykket for vores kunder
Smøreolier har til opgave at modvirke friktion, slitage og korrosion, hvilket betyder, at smøreolier på en naturlig måde bidrager til bæredygtighed. Så for os er bæredygtighed også koblet til vores evne til indirekte af reducere miljøaftrykket, ved at vores kunder bruger produkter, som, når de bruges, er med til at reducere miljøpåvirkningen. Det er dette positive aftryk, vi bestræber os på at videregive. Vi kalder det for ”The FUCHS Print”.
Strategi for hele værdikæden
Siden 2010 har vi systematisk gennemført og udviklet vores strategi for øget bæredygtighed. Den
omfatter hele værdikæden: leverandørerne – vores egen virksomhed – kundernes brug af vores produkter.
Relevante faktorer, som påvirker vores miljøaftryk, er:
- Råvarernes indvirkning på miljøet, og hvilke ressourcer der anvendes i forbindelse med udvinding og levering.
- Behandling og blanding på smøreoliefabrikkerne
- Levering af færdige smøreolier til vores kunder
- Og sidst i kæden bortskaffelse af de udtjente produkter.
Smøreolieproduktion er en forædling og sker i slutningen af proces- og værdikæden og indebærer, at smøreoliefremstillingens direkte økologiske aftryk er relativt lille. På den måde adskiller vores virksomhed sig fra konventionel kemisk industri. Men det betyder ikke, at vi ikke arbejder for at mindske aftrykket fra vores egen virksomhed. Målet er at minimere eller yderligere reducere såvel vores forbrug af energi og vand som mængden af affald og CO2-udslip.
De indikatorer, vi bruger til at måle vores økologiske bæredygtighed og reducere vores miljøaftryk, er:
- Energiforbrug (kWh pr. ton produceret)
- Vandforbrug (liter pr. ton produceret)
- Affaldsproduktion (kg pr. ton produceret)
- CO2-udslip (kg pr. ton produceret)
Nyt moderne produktionsanlæg
Et stort skridt i den rigtige retning hen imod en reduktion af vores klimapåvirkning her i Norden er byggeriet af vores nye produktionsanlæg uden for Stockholm, som skal tages i drift i efteråret 2020. Det kommer til at give os helt nye forudsætninger for at kunne mindske vores klimapåvirkning under produktionen. Vi har aktivt valgt at indtænke bæredygtighed lige fra start, og mulighederne for at integrere og forberede så bæredygtige løsninger som muligt er meget større, når man starter fra scratch og bygger fra grunden. Her kan du læse mere og se videoen om vores nye produktionsanlæg.
CO2-neutralitet i vores egen virksomhed
Fra og med år 2020 kompenserer vi for de udslip, som vi i den nuværende situation ikke er i stand til at undgå. Dette er en global indsats og sker for samtlige FUCHS-anlæg i hele verden. Neutraliteten refererer til vores totale CO2-aftryk fra opvarmning, brændstofforbrug og energiforbrug ved produktion, affald og afløbsvand, administration, forskning & udvikling, energirelaterede udslip tidligere i værdikæden, forretningsrejser, hotelovernatninger og medarbejdernes pendling til og fra arbejde. Ved at tage højde for alle disse udslipskilder kan vi lave en beregning af vores CO2-udslip. Ud fra disse tal foretager vi derefter investeringer i klimabeskyttelsesprojekter af høj kvalitet for at kompensere for den tilsvarende mængde CO2.
På sigt kommer vi gradvis til at mindske investeringerne i klimakompensation, idet vi øger andelen af fornyelig energi og gør vores anlæg stadig mere energieffektive. Vi bruger princippet: undgå – reducere – kompensere. I den rækkefølge.
Læs mere i vores blog ”Klimakompensation – en måde at købe sig fri?” og i vores Strategi for CO2-neutralitet.
Vi sigter efter helt bæredygtige produkter
For at vi skal kunne tilbyde fuldt ud bæredygtige produkter, skal også alle de basisvarer, vi køber ind, være bæredygtige. Det er her det største arbejde ligger – og også det sværeste, da det er i leverandørleddet, uden for vores egen virksomhed.
De råvarer, vi køber, står for ca. 90 % af CO2-aftrykket fra vores smøreolier. Men i kraft af at vi er verdens største uafhængige producent af smøreolier, indtager vi en central plads på smøreoliemarkedet, som giver os mulighed for at påvirke opad i værdikæden. Vores mål er at bidrage til en konstant forbedring af værdikædens økologiske bæredygtighed gennem samarbejde med strategiske leverandører og ved kun at anvende leverandører, som har samme mål.
Lige nu samarbejder vi med leverandører og kunder for at kvantificere begrebet bæredygtighed med det formål at finde frem til en rettesnor, hvorudfra vi kan klassificere vores produkter. Klassificeringen kan vi derefter bruge som grundlag for forskning og udvikling. I fremtiden vil bæredygtighed indgå i produktspecifikationen for smøreolier.
Nye samarbejdsmodeller – en nøgle
Vi tror, at nye typer af samarbejde er nøglen. Vi er nødt til at gøre dette sammen, hvis det skal lykkes for os at skabe en bæredygtig verden. Så for at realisere vores planer søger vi at samarbejde med forskellige aktører på markedet for hele vores proces- og værdikæde. Vi deltager i forskellige samarbejdsprojekter både inden for og uden for smøreolie- og kemisektoren. For eksempel:
- Siden 2016 har vi deltaget i et fælles initiativ med mange forskellige tyske industrivirksomheder for at oprette bæredygtighedsnetværk i udviklingslande og vækstøkonomier, som samordnes af bæredygtighedsnetværket Econsense og WZGE.
- Vi leder en arbejdsgruppe for bæredygtighed – Sustainability Task Force – inden for UEIL (Union of the European Lubricants Industry), som blev dannet i efteråret 2018 og mødes sammen med internationale industrivirksomheder fire gange om året i Bruxelles.
- Siden 2019 har vi officielt støttet samarbejdsprogrammet ”Alliance for Development and Climate”, som drives af det tyske forbundsministerium for økonomisk samarbejde. Programmets mål er at beskytte klimaet, fremme en bæredygtig udvikling og opnå CO2-neutralitet ved at undgå, reducere og kompensere for CO2-udslip.
- På forskningsområdet bedriver vi et intensivt samarbejde om fremtidens løsninger. Du kan finde oplysninger om vores igangværende forskningsprojekter på vores globale websted.
Har du en idé til et samarbejdsprojekt, noget som kan bringe os et skridt nærmere målene for bæredygtighed inden for vores område? Kontakt os gerne.