Gå til indhold

”Sammen baner vi vejen for bæredygtighed inden for smøreolieindustrien”

– FUCHS og Den Hartogh anskaffer sig nye elektriske lastbiler til tunge bulk transporter

Efter udviklingen af nye intermodale løsninger for bulk transporter tager FUCHS og Royal Den Hartogh Logistics deres fælles bæredygtighedsarbejde et skridt videre. Med en stor satsning på tunge el-lastbiler fortsætter man med at vise nye veje for endnu større bæredygtighed inden for smøreoliebranchen.

Den fælles bæredygtighedsrejse blev allerede indledt, da FUCHS begyndte at planlægge at flytte sin virksomhed fra et gammelt produktionsanlæg i Nynäshamn til et nyudviklet og moderne anlæg med udgangspunkt i bæredygtighed. Afstanden til det nye anlæg var ikke lang, men anlægget ville ikke længere ligge direkte ved havnen, hvor FUCHS tidligere kunne modtage store voluminer med skib. Man ville virkelig satse på bæredygtighed, men hvordan skulle en bæredygtig håndtering af det lokale transportflow med baseolier og additiver kunne se ud? Der var ingen skinnebundet løsning i sigte til det komplekse transportflow på cirka 30.000 tons hvert år, så det handlede om at finde andre typer af logistikstrømme. De store voluminer, som desuden skifter i løbet af sæsonen, betød, at det var vigtigt at finde en logistikpartner med både muskler og egne bæredygtighedsambitioner.

Fredrik Kimfors, ansvarlig for Norden hos logistikpartneren Den Hartogh, holdt øje med markedet og med det, der foregik hos FUCHS. Både bæredygtighedsaspektet og forretningens omfang virkede tillokkende, så han begyndte at overveje mulige løsninger. Som transportør med fokus på bulk har Den Hartogh udviklet intermodale løsninger, som tillader forskellige transportmuligheder, så gods kan transporteres mere effektivt fra sted til sted.

– Vi kunne godt lide, at FUCHS så ud til at mene det alvorligt med deres indstilling til bæredygtighed. Det er ikke nødvendigvis let at vinde udbud ved at tænke bæredygtighed i et helhedsperspektiv, men nu havde vi chancen, og det triggede os, fortæller Fredrik Kimfors. Og de har virkelig vist, hvilken vej de vil gå! Vi har allerede nået at gå fra naturgas (LNG), som var det bedste alternativ, da vi startede, til biogas (LBG) og nu til ren el. Sammen baner vi en ny vej for bæredygtighed inden for smøreolieindustrien.

At håndtere olier er dog ikke altid lige let, da olierne reagerer forskelligt alt efter, om de er kolde eller varme, og Den Hartogh indså, at de var nødt til at udvikle noget helt nyt til FUCHS. Løsningen blev et glykolvarmeanlæg for at gøre olierne lettere at håndtere sammen med særlige, flytbare tankcontainere for at maksimere effektiviteten med forskellige transportformer. På den måde kunne man, på trods af procesanlæggets nye placering, fortsætte med at bruge det mere bæredygtige skibsalternativ og blot køre korte strækninger med lastbil. Og når man så skifter tidligere biogaslastbiler ud med tre superstærke elektriske lastbiler fra Volvo (Volvo FH Electric med seks batterier, totalt 540 kWh), tager man endnu et skridt i retning af en fremtid uden CO2-udledning.

– El kan ikke erstatte alt, men el er et godt værktøj til den afstand, vi taler om, udtaler Mikael Andersson, indkøbs- og planlægningschef hos FUCHS Norden. Derudover er lastbilerne meget stille, man hører dårligt nok, at de kommer, selvom de er så store. Så de gør jo også både udemiljøet og chaufførernes arbejdsmiljø mindre støjende.

– Vi forsøger selv at være pionerer inden for vores branche, og det er sjovt at have en kunde, som tænker på samme måde. Vi hjælper hinanden frem, siger Fredrik Kimfors. Ingen af os havde kunnet skabe disse løsninger eller resultater på egen hånd.

– Jeg føler mig stolt over, at vi er kommet så langt. Hvis man har muligheden for at tænke bæredygtigt, så har man også et ansvar for at gøre det, mener Mikael Andersson. Derefter er det vigtigt hele tiden at fortsætte med at forbedre og drive denne rejse videre. At stå stille er ikke et alternativ.

 

FUCHS er verdens førende uafhængige producent af smøreolier, og Den Hartogh er en af de ledende leverandører af logistiktjenester. Læs mere på www.fuchs.com/dk  og på www.denhartogh.com.

Vores arbejde med bæredygtighed

Vi vil skabe bæredygtig værdi inden for alle områder af vores virksomhed – for vores kunder, vores medarbejdere, vores aktionærer og samfundet som helhed.

Læs mere

Hold dig opdateret

Nyhedsbrev
Læs vores nyhedsbrev, så du kan holde dig opdateret på produktnyheder, branche nyheder, og få tips og råd om smøring.

Blog: smart smøring
Bloggens skribenter er specialister med stor viden og erfaring med alle smøringens udfordringer.

Artikler
Her har vi samlet artikler om smøremidler og smøring.

Følg os

Kundeservice
32 46 30 00
Åbningstider:

Man-Tors: 07:30 - 16:00


Fre: 07:30 - 15:30