Case: Moelven
God hverdagsdialog – nøglen til et stabilt samarbejde
Hos Moelven sparer de penge ved at samarbejde med os. Det giver også en mere effektiv produktion, hvor hver maskine matches med rette smøremiddel og rette kompetence. Det har banet vej for et partnerskab, hvor hverdagsdialogen står centralt.
Moelven har arbejdet sammen med os i 15 år. I den tid har vi været eneleverandør af smøremidler til anlæg i Norge og Sverige.
– Vi er en af Europas største træbearbejdningsvirksomheder og arbejder med savede og høvlede trævarer, paneler, lister, limtræ, bygningstømmer, modulkoncepter og meget andet, fortæller Per Børke, logistikdirektør hos Moelven.
Vigtigt med teknisk kompetence
Samarbejdet omfatter levering af produkter til ca. 40 anlæg i Sverige og Norge. I første række til godt og vel tyve savværker og høvlerier.
– Smøremidlerne er afgørende for vores maskinpark. Derfor har vi valgt en leverandør, der er godt inde i branchen og behovene hos Moelven. Vi ønsker også at arbejde sammen med en leverandør, som har egne teknikere og specialister, slår Per Børke fast.
Med hensyn til kvalitet understreger han betydningen af både gode produkter og høj service. Konkret kan det blandt andet betyde produkter med længere levetid og teknikere, som med deres kompetence minimerer risikoen for produktionsstop.
I dag er kædeolier til savværkerne det klart største produkt og står for omtrent halvdelen af leveringsvolumenerne. Andre store produkter er hydraulik- og transmissionsolier.
– Aftalen lægger også til grund, at vi regelmæssigt følger op på hver enhed. Her gennemgår vi smøreplan og rutiner og sikrer, at arbejdet foregår rationelt alle steder, forklarer vores key account manager, Thorsen Korsmo.
– Et eksempel herpå er sortimentet, hvor vi sammen forsøger at reducere antallet af produkter. Målet er et lille, effektivt sortiment, som i princippet anvendes af alle savværker, fortæller Lars Alsterbo, der er salgsingeniør.
– Vi arbejder også med energibesparelser, for eksempel ved at skifte til syntetiske olier i de mange gear, der findes i et savværk, fortsætter han. Så går gearene lettere og bruger mindre energi, især om vinteren.
Regelmæssige teknikmøder står på programmet. Her er applikationsingeniører og andre specialister til stede ved anlæggene for at svare på spørgsmål og sikre, at det hele fungerer.
– For nylig gennemførte vi også en skræddersyet uddannelse for nyt personale på nogle af Moelvens svenske savværker. Også her fokuserede vi på deres praktiske spørgsmål, men baserede desuden uddannelsen på den Smøremiddelskole, vi tilbyder alle kunder, fortæller Lars Alsterbo.
Dialogen er central
Alle er enige om, at dialogen mellem virksomhederne er en vigtig forklaring på det velfungerende samarbejde.
– Det gælder om at kunne give af sig selv, for så får man meget tilbage. På den måde kan hverdagsrelationen udvikle sig i retning af et partnerskab, siger Lars Alsterbo. Jeg prøver også på altid at være tilgængelig, så ”moelverne” ved, at de kan få fat i mig, hvis de har spørgsmål, også om aftenen og i weekenden.
Per Børke fremhæver den kompetence og erfaring, vores medarbejdere besidder.
– Det har været med til at opbygge stærke relationer til Moelven, siger han. Også håndteringen af vores aftaler varetages på en god måde og skaber tillid.
Thorsten Korsmo påpeger, at virksomhederne har flade organisationsstrukturer, som gør kontakten lettere. Både Moelven og FUCHS betragter desuden samarbejdet i et langsigtet perspektiv.
– Sidst, men ikke mindst har åbenheden betydning, altså det, at vi ikke har hemmeligheder, men holder hinanden opdateret på, hvad der sker, siger han.
Fungerer gnidningsløst
Den tætte dialog giver mulighed for effektiviseringer og andre forbedringer, som sparer tid og penge for Moelven.
– Ved flere lejligheder har vi fået forslag til produkter, som har sænket omkostningerne, fortæller Per Børke. Og ved behov får vi hjælp til at finde frem til de produkter, der er bedst for miljøet.
Han påpeger, at også leveringstiderne er vigtige for, at samarbejdet fungerer gnidningsløst. Det var et spørgsmål, som gav stof til eftertanke for nogle år siden. Da blev smøremiddelproduktionen i Norge indstillet, og al produktion blev flyttet til Sverige. Hvordan ville det påvirke Moelven?
– Set i bakspejlet har det fungeret godt, siger Per Børke. Logistikløsningerne sikrer, at vi har samme tilgængelighed og leveringstider som før.
Alle kundecase
Case: Moelven
God hverdagsdialog – nøglen til et stabilt samarbejde
Case: Nynas
Skift til anden olie gav rekordbesparelse
Case: Scana Steel
Hurtig hjælp til Scana Steel Björneborg
Case: Cementa
”Uden smøremidler går fabrikken i stå!”
Case: ECOCOOL EAL
Kvalitet og præcision kræver den rigtige løsning
Case: RENOLIT NOVAWAY
En mindre konventionel løsning, der giver topresultater
Case: ECOCOOL BOOSTER L1
Det rette smøremiddel gav årlig besparelse på 795.000 kr.
Case: Produktudvikling
Smart produktudvikling forenkler skrueskiftet