Case: Nynas
Skift til anden olie gav rekordbesparelse
Bedre ydelse, lettere vedligeholdelse og oven i det hele 400.000 kroner i besparelser. Det blev resultatet af vores samarbejde med Nynas raffinaderi i Nynäshamn. Desuden bliver miljøbelastningen mindre med de produkter, der nu anvendes.
I Europa har Nynas egne raffinaderier i Nynäshamn, Göteborg og tyske Harburg. I Sverige har vi samarbejdet med virksomheden længe, blandt andet i Nynäshamn, hvor Nynas udvikler olier til mange anvendelsesområder.
– Bitumen til vejbelægninger er et af vores største produkter, men vi fremstiller også transformerolier samt olier, der anvendes i lim, tryksværte og gummi, fortæller Fred Norberg, der arbejder med smøring og vedligeholdelse på raffinaderiet i Nynäshamn.
Vores samarbejde har taget sigte på rationaliseringer i produktionen, men også på løsning af tekniske problemer af forskellig slags. Nøglepersoner på vores side er salgsingeniør Jenny Odén og Per Nilsson, der er applikationsingeniør. Begge understreger, at de vil andet og mere end leverandører, der ”bare” leverer produkter til fabriksporten.
– Vi vil med ind i virksomheden og hjælpe til med besparelser og effektiviseringer, siger Per Nilsson. Det betyder kort og godt, at vi arbejder tæt på kunden for at lette og forbedre tingene mest muligt.
Trimmet sortiment
Et af tiltagene drejede sig om Nynas’ smøremiddelsortiment, hvor målet bestod i at reducere antallet af produkter og forenkle håndteringen.
– I et stort sortiment er der meget at holde styr på, konstaterer Jenny Odén. Administrationen af indkøb og leverancer bliver omfattende, men det gælder også lagerholdning og praktisk håndtering. Der er også en større risiko for, at der sker fejl, når der anvendes mange produkter til smøring og vedligeholdelse.
– Desuden kan miljøbelastningen reduceres ved hjælp af en gennemgang, fortsætter hun. Færre produkter betyder færre transporter og udslip. Hvis kunden desuden går over til miljøvenlige smøremidler, opnås der endnu flere fordele.
Vores miljøvenlige produkter kan reducere energi- eller brændstofforbruget i den teknologi, kunden anvender.
– En anden fordel er. at de er biologisk nedbrydelige eller er baseret på vedvarende råstoffer. Og mange produkter har begge disse egenskaber, siger Per Nilsson.
Dyre havarier
Produktgennemgangen betød, at Nynas’ sortiment blev reduceret med 10 - 15 procent. Det banede vejen for nye forbedringstiltag, denne gang i forbindelse med pumper og gearkasser.
– Det hang sammen med, at vi havde haft havarier i de fødepumper, der anvendes i produktionen, siger Fred Norberg. Et havari koster 250.000 - 300.000 kroner med reparationer, reservedele, produktionstab og personaleomkostninger.
Raffinaderivirksomheden drives hovedsagelig udendørs. For at pumperne ikke skulle fryse til om vinteren, plejede Nynas at forvarme pumpeolien ved hjælp af dyppevarmere. Problemet var, at varmen skadede oliens egenskaber og fik pumperne til at bryde sammen. Per Nilsson forslog, at Nynas skiftede til et syntetisk baseret produkt, der hedder Mereta 150*. Den tåler temperaturer ned til 50 minusgrader og skal derfor ikke forvarmes. Olieskiftet omfattede et sted mellem ti og tyve pumper og gearkasser.
– Siden da har vi ingen problemer haft, fortæller Fred Norberg. Samtidig er serviceintervallerne blevet øget. Den gamle olie skulle skiftes en gang om året. Mereta 150 udskifter vi hvert tredje eller fjerde år. Det gør en forskel, eftersom der bruges 100 liter olie i en fødepumpe.
– Jeg er meget tilfreds med, at vi har fået det hele til at fungere, og med hjælpen fra Jenny og Per, sammenfatter han.
Store besparelser
Efter skiftet har vi sammen med Nynas opgjort de besparelser, der er opnået. Her indgår eksempelvis omkostninger til smøreolie, men også til olieskift, reparation og vedligeholdelse af dyppevarmere og pumper samt til dyppevarmernes elforbrug. Sidst, men ikke mindst opnås der store besparelser, fordi pumpehavarier har kunnet undgås.
– Alt i alt handler det om en årlig besparelse på 400.000 kroner. Det viser, hvilke resultater der kan opnås, når man arbejder systematisk og med de rigtige produkter, siger Per Nilsson.
– Dette er et godt eksempel på, hvordan vi arbejder, og hvordan vi tænker i forhold til besparelser på kundernes aktiviteter, samtykker Jenny Odén. Her har Fred Norberg også spillet en vigtig rolle. Han har skabt drive og forståelse internt, hvilket har haft stor betydning.
* Nyt navn RENOLIN UNISYN CLP 150 N
Alle kundecase
Case: Moelven
God hverdagsdialog – nøglen til et stabilt samarbejde
Case: Nynas
Skift til anden olie gav rekordbesparelse
Case: Scana Steel
Hurtig hjælp til Scana Steel Björneborg
Case: Cementa
”Uden smøremidler går fabrikken i stå!”
Case: ECOCOOL EAL
Kvalitet og præcision kræver den rigtige løsning
Case: RENOLIT NOVAWAY
En mindre konventionel løsning, der giver topresultater
Case: ECOCOOL BOOSTER L1
Det rette smøremiddel gav årlig besparelse på 795.000 kr.
Case: Produktudvikling
Smart produktudvikling forenkler skrueskiftet