ACT – tiden er inde til at handle: Brugt olie får nyt liv!
Hos FUCHS stræber vi efter at mindske både afhængigheden af fossile råvarer og klimapåvirkningen fra smøreolieprodukter gennem hele livscyklussen. Nu går vi endnu et skridt videre og lancerer ACT. Det handler om at skifte fokus fra traditionelle fossile råvarer til genvundne og biobaserede råvarer.
– ACT er også en opfordring til at handle. Det er vigtigt! For når det gælder om at opfylde klimamålene, skal vi hjælpes ad, siger Helene Odelius, ansvarlig for Product Management hos FUCHS i Norden. Vi har et ansvar. Og vores kunder har et ansvar. Med ACT kan vi sammen tage et stort skridt i den rigtige retning.
Nye muligheder med cirkulær teknik
Korrekt anvendt smøreolie bidrager til miljøet blot ved at være smøremiddel. Velsmurt teknik sparer energi og sikrer teknisk ydeevne ved at mindske friktion og beskytte mod korrosion – hvilket reducerer både kuldioxidudslip og omkostninger. Nu tager vi endnu et skridt videre i udviklingen ved at skifte fokus fra traditionelle fossile råvarer til genvundne og biobaserede råvarer.
I dag kan man med moderne cirkulær teknik genvinde basisolie fra brugte produkter ved at den raffineres igen og renses for vand og urenheder. Da smøreolieproduktionens største kuldioxidudslip sker ved udvinding og raffinering af råolie, er det en stor gevinst for miljøet, at vi nu kan rense brugt olie og anvende den igen. Med dette reducerer vi også behovet for fossile råvarer. Det er på tide at sætte cirkularitet i fokus.
En afgørende fordel ved rensning og genvinding af produkter er, at molekylerne ikke forandrer sig kemisk. Re-raffineringen nedbryder således ikke materialet, hvilket giver et stort potentiale for genbrug. At den rensede basisolie desuden tilbyder samme høje kvalitet som jomfruolien, gør det også muligt for vores kunder at nå deres miljømål uden at gå på kompromis med effektiviteten.
– Jeg ser dette som et af de vigtigste aspekter, udtaler Helene Odelius. ACT står for kvalitet, bæredygtighed og præstationsevne. Vores kunder skal altid kunne føle sig trygge ved, at vores cirkulære produkter har mindst samme smørende evne som andre højtydende produkter. Det er utroligt vigtigt for os. Vi går ikke på kompromis!
Alle skal se potentialet i den nye råvare
Hos FUCHS foregår der allerede en gradvis overgang fra fossile til genvundne og biobaserede råvarer, og der er allerede nogle ACT-produkter til salg. For at kunne blive kvalificeret som ACT-produkt, er der nogle særlige kriterier, som skal være opfyldt. Selve produktet skal f.eks. indeholde mindst 25 % genvunden eller biobaseret råvare. Ved hjælp af ACT-mærkningen vil vi gøre det let for vores kunder at købe disse produkter baseret på biobaserede materialer og genvundne råvarer.
Mange af FUCHS’ kunder står, ligesom os selv, over for udfordringer med at skulle reducere klimaaftrykket, og vi har brug for at samarbejde for at kunne lykkes. Tanken bag ACT er at gøre det lettere for flere på en helt konkret måde at blive mere cirkulære ved at anvende deres smøreolie mere effektivt. Alle må forstå, at det, som indtil nu er blevet betragtet som affald, ikke længere er enden på et produkts livscyklus, men en potentiel ny råvare. Det skal være let at aflevere brugt olie til genvinding.
– Som producent er det utroligt vigtigt, at vores kunder hjælper os, afslutter Helene Odelius. Vi vil gerne have alle smøreoliebrugere til at forstå, at de sidder på en klimamæssig guldgrube. Vi vil gerne have dem til at udnytte deres olier i stedet for at sende dem til forbrænding, så vi inden for branchen kan anvende olien igen og igen. Sammen kan vi gøre en betydelig forskel.
ACT - Vores vej mod avanceret cirkulær teknologi
ACT eller Advanced Circular Technologies opsummerer alt, hvad vi gør for at omdanne vores værdikæde fra lineær til cirkulær. Fra råmateriale hele vejen gennem fremstilling, brug af vores løsninger og til slutningen af livscyklussen. Hvilket nu fører til en ny begyndelse.
Nu øger vi bæredygtigheden yderligere med genvunden propylenglykol
Bæredygtighedsarbejdet fortsætter. Nu begynder vi at anvende genvundne råvarer i vores industriglykoler, og på den måde kan vi reducere CO2-udledningen betydeligt uden at give afkald på kvaliteten.
– At skifte til et produkt med genvunden glykol burde være et let valg for de fleste.
Helene Odelius
Director Product Management Nordic
helene.odelius@fuchs.com