Bedre køling med mindre klimapåvirkning
Det er længe siden, at vi var nødt til at salte maden eller dække den til med isblokke for at forlænge holdbarheden. I nutidens samfund ser vi det som en selvfølge at kunne holde maden kold i køleskabet derhjemme og i køledisken i butikken, eller at vi kan holde hovedet koldt på kontoret og i bilen på varme dage. Men disse kølesystemer har også haft en pris i form af klimapåvirkning.
Princippet bag transport af varme
Kølesystemer bygger på princippet om, at når en væske fordamper, absorberes varme i processen. I eksempelvis et køleskab cirkulerer der et kølemiddel i en sluttet kreds bestående af fordamper, kompressor og kondensator. Kølemidler anvendes både i apparater, der køler som f.eks. køleskab, fryser og aircondition og i apparater, der varmer som f.eks. varmepumper. Kølemidlet skifter mellem at være i gasform og i væskeform. For at væsken kan fordampe, kræves varme, og den nødvendige varme optages fra luften inde i køleskabet. Dermed sænkes temperaturen i køleskabet. En varmepumpe fungerer ud fra samme princip som et køleskab, men her tages varmen i stedet fra bjerg, jord, luft eller vand og afgives til huset.
Kølemidlers miljøpåvirkning
De kølemidler, som anvendes i dag, er oftest fluorbaserede, såkaldte f-gasser. Hvis disse f-gasser slipper ud i atmosfæren bidrager de til drivhuseffekten på samme måde som udslip af kuldioxid. Den store forskel er, at en hel del af disse f-gasser er meget kraftigere drivhusgasser end kuldioxid. Et udslip af 1 kg af kølemidlet R404A svarer til et udslip på 3.922 kg kuldioxid.
Miljøpåvirkning måles i et tal, som kaldes GWP (Global Warming Potential). Tallet angiver, hvor stor drivhuseffekten er i forhold til kuldioxid. Et højt GWP betyder en større påvirkning på drivhuseffekten.
Europæisk forordning til reduktion af drivhuseffekten
I Europa vil man reducere udslippet af fluorholdige drivhusgasser (f-gasser), da deres påvirkning på drivhuseffekten og dermed jordens klima er så stor. Den Europæiske F-gasforordning trådte derfor i kraft i 2015. F-gasforordningen begrænser gradvist salget af f-gasser i EU og forbyder kølemidler med høj miljøpåvirkning ved ny installation og service.
Hårdere lovkrav for køleinstallationer fra og med 1 januar 2020
Indtil videre har forordningen ikke påvirket så mange. Men virksomheder, som håndterer varmepumper, køle- og fryseinstallationer etc., som indeholder kølemidler, vil snart blive langt mere påvirket af forordningen. Fra og med d. 1. januar 2020 tages det næste skridt i f-gasforordningen, og det bliver forbuddet mod at installere køle- og fryseanlæg med kølemidler, som har GWP > 2500 og også at fylde sådanne anlæg op med et nyt kølemiddel.
Disse nye krav tvinger mange fødevarebutikker, fødevareproducenter og andre aktører til at skifte deres køleinstallationer ud.
Nye kølemidler = nye smøremidler
I kølekredsen kommer kølemidlet og smøremidlet i kontakt med hinanden i en homogen blanding. Blandingen af disse er enormt vigtig for eksempelvis en køleinstallations funktion. Kølemidlet køler, mens olien smører og beskytter mod slitage.
For at kunne fungere korrekt kræves den rigtige type smøremiddel, og i takt med at installationer skifter til et kølemiddel med lavere GWP, kræves også smøremidler, som passer til kølemidlet. Naturlige kølemidler som f.eks. CO2 og ammoniak kræver begge en optimeret kølekompressorolie.
Vores kølekompressorolier
Her finder du oplysninger om vores kølekompressorolier. Hvis du har brug for hjælp, er du altid velkommen til at kontakte os.
Yderligere oplysninger om fluorholdige drivhusgasser:
- Naturvårdsverkets (den svenske miljøstyrelse) Vägledning om fluorerade växthusgaser (Vejledning om flourholdige drivhusgasser)
- Kemikalieinspektionen – Kort om reglerna för växthusgaser (Kort om reglerne for drivhusgasser)
