Gå til indhold

Den digitale morgendags "talende" smøremiddel

Digitaliseringen kridter banen op i mange brancher. Også i smøremiddelbranchen. Fremtidens produkter fortæller selv, hvordan de har det, og hvad de kræver af vedligeholdelse. Samtidig lanceres der nye, smarte systemer, som tilmed kan bestille sine egne reservedele.

Digitaliseringen fortsætter med at revolutionere vores økonomi og samfund som helhed. Også smøremiddelproducenterne påvirkes, i takt med at nye tekniske løsninger ændrer forudsætningerne inden for alt fra logistik til produktion.

Matthias Marquart er administrerende direktør for den digitale tænketank hos FUCHS og giver et eksempel på sit syn på forandringerne.
– I transportbranchen fungerer trafiklys ganske fint. Men tænk, hvis køretøjerne selv kunne bestemme, hvornår det er bedst at øge farten eller sænke den? Så ville trafikken køre mere effektivt og hurtigere. Via digitaliseringen kommer maskiner og systemer til at optimere og organisere sig selv, hvilket kommer til at højne kvaliteten og øge produktionen, siger han.

Virksomheder som FUCHS skal forberede sig på en verden, hvor alting – selv maskiner – "taler" med alt andet. Maskiner og værktøj kommer til at skulle øge sin effektivitet, og i den forbindelse er smøremidlet nødt til at deltage i samtalen. 

Det "talende smøremiddel" udtrykker sig ikke i ord eller holdninger, men tilbyder snarere information om sin aktuelle status. 
– Vores mål er at hele tiden at identificere relevante statusparametre, så vi på et tidligt stadie kan forudse forestående problemer og forebygge dem", siger Matthias Marquart.

En nedgang i udvalgte parametre kan være et signal om, at dele af smøremidlet skal skiftes ud så hurtigt som muligt. Et intelligent overordnet system skal endda have ansvaret for processen, fx bestille det smøremiddel, der er behov for, og sænke maskinydelsen som en sikkerhedsforanstaltning eller lignende.

Funktionaliteten i centrum
– Vi skal tilbyde funktionalitet i stedet for et produkt og hele tiden være fuldstændig klar over produktets status, når det anvendes i en maskine, konkluderer Matthias Marquart. Til det har vi behov for et dækkende system med sensorer og sporingsløsninger, som kan sikre driften og endda automatisk bestille reservedele.

– Derfor skal vi ikke bare lære vores produkter at tale – vi skal også sørge for, at vi reagerer, når smøremidlet hæver stemmen. Det betyder, at vi skal skabe et fundament for nye typer digitale tjenester, sensorer, simulationer og delte databaser, afslutter han.

Alle artikler


Hold dig opdateret

Blog: smart smøring
Bloggens skribenter er specialister med stor viden og erfaring med alle smøringens udfordringer.

Nyhedsbrev
Læs vores nyhedsbrev, så du kan holde dig opdateret på produktnyheder, branche nyheder, og få tips og råd om smøring.

Kundeservice
32 46 30 00
Åbningstider:

Man-Tors: 07:30 - 16:00


Fre: 07:30 - 15:30