Gå til indhold

Konnektorer – små men vigtige komponenter

De findes overalt. Konnektorer leder strøm til din trådløse boremaskine, overfører det signal, som aktiverer din bils ABS-bremser, og det er også konnektorer, som får serverne på datacentre til at fungere. Konnektorer er små komponenter, men de spiller en stor rolle for at garantere, at elektriske produkter og elektroniske systemer fungerer, som de skal.

I en gennemsnitlig bil findes der over 700 konnektorer, som varetager tusindvis af forskellige el tilslutninger. Konnektorer har længe udfyldt en vigtig funktion ved at sikre pålidelig strømforsyning til bilens forskellige dele som f.eks. motor, forlygter, bremselys, blinklys, vinduesviskere og lydsystem. Men enhver yderligere konnektor, som monteres i et køretøj, indebærer også en potentiel risiko for fejlfunktion. Når det gælder selvkørende og eldrevne køretøjer, kan disse fejlfunktioner få meget værre konsekvenser, end at radioen bare bliver tavs. I dag er konnektorer kritiske komponenter, som overfører en mængde forskellige elektroniske signaler til datastyring af sikkerhedsfunktioner, som skal fungere absolut fejlfrit, f.eks. opdage fodgængere, advare hvis køretøjet forlader kørebanen, automatisk nødbremsning og identificering af blinde vinkler. I elbiler kræves desuden konnektorer til stærkstrøm for at overføre strøm mellem batteriet og elmotoren.

Konnektorer skal være pålidelige

Konventionelle mekaniske og hydrauliske systemer er allerede begyndt at blive erstattet med elektroniske styresystemer som f.eks. brake-by-wire- og steer-by-wire-system. OEM-producenter inden for bilbranchen skal opbygge tillid og få forbrugerne med sig i denne udvikling. Når det gælder selvkørende biler, er sikkerheden af den største vigtighed for bilisterne. Og et vigtigt element, når det gælder sikkerheden, er at få konnektorerne til at fungere pålideligt.

Alle typer af fejl på konnektorer kan føre til alt fra irritation til øgede garantiomkostninger og kritiske sikkerhedsproblemer. Faktorer som kan resultere i fejlfunktion på konnektorer er vibrationer, vandindtrængen, friktion, korrosion og oxidation samt stor indsætningskraft. Og netop disse problemer kan heldigvis forhindres med specialsmøreolie til konnektorer.

Kontakt med fremtiden

Med FUCHS’ erhvervelse af Nye Lubricants 2020 har vi i dag et komplet sortiment af smøreolier, specielt beregnet til konnektorer, og vi har stort fokus på forskning inden for området, da branchekravene konstant forandres. Konnektorer til el køretøjer kræver smøreolie med en anden sammensætning. Temperaturen i el køretøjer bliver højere, køretøjerne anvendes længere, og de har flere indsætningspunkter. I takt med at industriens automationsudstyr udvikles og bliver stadig "smartere" kræves desuden flere sensorer og konnektorer for at opnå en problemfri informationsoverførsel. Når vi udvikler smøreolier, som støtter næste generations teknik, skal vi tage højde for alle disse trends.

Funktionaliteten hos Nyes smøreolie til konnektorer støttes af data, som er indsamlet i ADVT-laboratoriet (Application, Development, and Validation Test) for at sikre, at konnektorerne er pålidelige og yder på højeste niveau. Alle data er tilgængelige for kunderne.

Vi har også udviklet testmetoder og testudstyr til måling af blandt andet friktionsslitage, vandbestandighed og di elektrisk ydeevne. Derudover udføres også kvalifikationstests, som sikrer, at kravene til kundernes applikationer er opfyldt.

Dette kan også interessere dig

Specialsmøremiddel

Som erfaren producent af højtydende smøremiddel ved vi, at det undertiden kan opleves vanskeligt at finde det helt rigtige smøremiddel, der kan klare de ekstreme forhold, krav og certificeringer. 

Las mere

Innovation

For os er det vigtigt altid at komme videre, udviklingen går hurtigt og vi vil gerne være på forkant, når det kommer til både nutidens og fremtidens smøreløsninger.

Las mere

Alle artikler

Kundeservice
32 46 30 00
Åbningstider:

Man-Tors: 07:30 - 16:00


Fre: 07:30 - 15:30