Gå til indhold

Med fremtidstro og optimisme på sporområdet

Selvom tog er et almindeligt transportmiddel verden over, så er smøring af sportrafikken nok et område, som de færreste ved ret meget om. Men sporbunden trafik og bæredygtighed er nøgleområder for FUCHS og et område med fremtiden for sig!

At forskellige former for sportrafik i dag anses for at være en af de miljømæssigt mest bæredygtige måder at rejse på, og at sportrafik er et godt alternativ, når det handler om at reducere CO2-udledningen, er de fleste nok enige om. Men hvor klimamæssigt bæredygtig beregningen bliver, afhænger for en stor dels vedkommende af, hvor strømmen kommer fra, og hvordan man vælger at pleje sine investeringer.

En klimasmart måde at rejse på?

Jernbanen er vigtig for at opfylde klimamålene, men sportrafik er også et system, som kræver tunge investeringer i både infrastruktur og køretøjer. Fra råvarer og produktion til tegnebog. Det mest bæredygtige, ud fra et miljømæssigt og økonomisk perspektiv, er derfor at vedligeholde allerede eksisterende systemer.

Svensk forskning i smøring af Malmbanen, som er Europas tungest trafikerede toglinje, har vist, at den rigtige smøring kan mindske slitage og revnedannelse med helt op til 60 procent*. Det gør det let at motivere, hvorfor skinner, sporskifter og hjul bør smøres. Men når det handler om sportrafik, så handler det ikke kun om at smøre, men mindst lige så meget om, hvad man vælger at smøre med.

Miljøkrav til smøreolier

Da stort set alle smøreolier, som anvendes ved sportrafik, risikerer at lække ned i jord og vand, er der strengere krav til, at smøreolien skal være biologisk nedbrydelig. Der arbejdes derfor hårdt på at fjerne miljøfarlige stoffer og samtidig bevare samme ydelse.

– Vi oplever en stor åbenhed og interesse for nye bæredygtige løsninger hos sporvejskunder i og uden for Norden, fortæller Magnus Björnberg hos FUCHS Business Development Rail i Norden. Norrköping og Stockholm er blot to eksempler på nordiske byer, som allerede er i fuld gang med at sadle om til fordel for en mere fremtidssikret produktportefølje med EU-certificerede produkter. Og mange flere udviser nysgerrighed på området.

Tæt samarbejde og ”Best practice”

Tog er et almindeligt transportmiddel verden over, og en af FUCHS’ fordele som global aktør er, at viden, som måske mangler lokalt, altid kan findes globalt. I Europa kan vi drage fordel af vores tilstedeværelse på hele kontinentet, fra det nordligste Norge til det sydligste Spanien.

– Vi har et tæt samarbejde hen over landegrænserne, både i Europa og globalt, udtaler Magnus Björnberg. Og vi nyder godt af hinandens erfaringer i form af ”Best practice”. Alt dette for at se, om og hvordan fælles lærdom kan være til gavn for vores kunder.

Et eksempel er, at FUCHS’ kunder i Nordeuropa længe har efterspurgt mere bæredygtige løsninger, hvilket har betydet, at vi både videns- og udviklingsmæssigt er på forkant inden for området. Det kan kollegaerne i det øvrige Europa og verden nu drage nytte af. På samme måde kan kunder her i Norden nyde godt af anden lokalt indsamlet ekspertise, når der er brug for det. FUCHS har for eksempel et meget tæt samarbejde med tyske Deutsche Bahn og med Berliner Verkehrsbetriebe, BVG, som er Berlins kommunale lokaltrafikselskab. Vi har også et meget tæt samarbejde med verdens togproducenter.

Magnus Björnberg, Business Development for Rail hos FUCHS Norden, med de to europæiske kolleger Ralf Schlösser og Jens Koopmann fra FUCHS Tyskland ved fælles kompetenceudveksling Stockholms sporvejes depot på Lidingö.

Fra standard- til specialsmøreolie

FUCHS leverer til alle typer sportrafik for både passagerer og gods. At kunne arbejde med så skiftende forudsætninger som Malmbanens ekstremt tunge trafik og den lette sporvognstrafik i bymiljøer, stiller naturligvis store krav til teknisk kunnen. Det stiller også krav til viden om og løsninger på de helt forskellige udfordringer, som både køretøjsejere og ejere af infrastrukturen kan stå over for.

– Desuden er det en stor fordel at have et bredt og bæredygtigt sortiment. Vores sortiment dækker alle behov til køretøjer og infrastruktur, udtaler Magnus Björnberg. Uanset om du planlægger at skifte til fremtidssikrede produkter eller har andre udfordringer, som f.eks. miljøvenlig fjernelse af graffiti, kan du tage det helt roligt. Vi har kompetencen og produkterne til også at klare det.

 

Read more

* Malmbanen skal smøres for at reducere slitage og revner

 

Dette kan også interessere dig

Smøremiddel til skinnetrafik

Vi har et bredt sortiment, som dækker alle behov inden for hele sportrafik-segmentet

Læs mere

Railway traffic

Smøreoversigt for jernbanetrafik

Læs mere

Vil du vide mere?

Brian Madsen

Key Account Manager
+45 21455254
brian.madsen@fuchs.com

Alle artikler

Kundeservice
32 46 30 00
Åbningstider:

Man-Tors: 07:30 - 16:00


Fre: 07:30 - 15:30