Klorfrit papir er et velkendt eksempel på miljøvenlige produkter. I 1980'erne valgte papirindustrien at investere i en ny teknologi, som banede vej for nye produkter og mindskede udslip. I dag kaldes fænomenet for "Clean Tech" og har sin egen definition.
– Clean Tech er produkter eller tjenester, som bidrager til et bedre miljø og reducerer miljøpåvirkning. Produkterne skal være kommercielt levedygtige og konkurrencedygtige, fortæller Torbjörn Brorson, der er rådgiver indenfor bæredygtighed og adjungeret professor på Internationella Miljöinstitutet ved Lunds Universitet.
Han peger på lovgivningsmæssige og kommercielle krav som drivkræfter i udviklingen. Lovgivningen sætter gang i processen. Efterfølgende driver kravene fra kunder og leverandører udviklingen videre.
– I dag foretrækker virksomhederne at være på forkant med tingene. Man tager initiativ uden at være presset til det, først og fremmest fordi miljøvenlige produkter kan fremme kunderelationerne, fortæller Torbjörn Brorson og fortsætter:
– Det kan dog være svært at få kunderne til at vælge nye produkter. En anden udfordring er, hvordan politikere og beslutningstagere handler i forhold til f.eks. lovgivning og skattefradrag. Virksomhederne vil have klare spilleregler for at turde investere på nye områder.
Smøremiddel som Clean Tech
De første miljøvenlige produkter indenfor smøremidler kom på markedet i begyndelsen af 1990'erne. De var fremstillet på rapsolie, og det var i skovindustrien, at produkterne først slog igennem.
– Det skyldtes, at skovindustrien blev underlagt strammere miljømæssige krav, blandt andet fordi det var almindeligt med både mindre og større olieudslip i følsomme naturområder, fortæller Jan Alm, Product Manager Automotive hos FUCHS Lubricants Nordics.
Skovbrugsvirksomheder, maskinproducenter og olieselskaber dannede projektgrupper, som satte skub i udviklingen. Et problem var dog, at visse af de første rapsoliebaserede hydraulikolier ikke levede op til forventningerne. Produkterne var dyrere, hvilket også gjorde interessen mindre.
– Ydelsen under lave temperaturer var ikke så god, der var problemer med oxidering, og tætningerne i maskinerne fik mange skader. Problemerne forsvandt, efterhånden som produkterne blev videreudviklet, men dette synspunkt findes desværre fortsat og påvirker opfattelsen af miljøvenlige smøremidler i visse industrier, konstaterer Jan Alm.
I top – miljømæssigt og teknisk
Miljøvenlige hydraulikolier blev en drivende kraft i udviklingen. Det som i dag er FUCHS Lubricants Nordics deltog i mange projektgrupper og etablerede et samarbejde med forskere ved Luleå Tekniska Universitet.
– Jeg er stolt over det tværfaglige, velbegrundede arbejde, som vores udviklingsafdeling har medvirket i, og som banede vejen for nutidens produkter. Vi har samarbejdet med mange aktører, foretaget omfattende miljøundersøgelser, analyser af produkternes livscyklus og mange andre ting, som bidrog til udviklingen, understreger Milan Kopp, HSE Advisor, Products hos FUCHS Lubricants Nordics. Han fortsætter:
– Tidligt i forløbet fastsatte vi nogle bæredygtighedskriterier for produkterne, som stort set stadig gælder i dag. Kriterierne kan gælde hver for sig og uafhængigt af hinanden – at smøremidlet skal være biologisk nedbrydeligt, indeholde vedvarende råstoffer, være energibesparende eller bidrage til et bedre arbejdsmiljø.
Et vigtigt skridt på vejen var, da miljøvenlige smøremidler begyndte at være baseret på syntetiske estere og senere på mættede estere. I sådanne produkter kan andelen af vedvarende råstoffer være over 80 %. Miljøvenlige smøremidler skal også leve op til kravene om bionedbrydelighed.
– Dette åbnede dørene for nutidens produkter i høj kvalitet, altså produkter med en høj, teknisk ydeevne, lang holdbarhed, gode luft- og vandadskillende egenskaber, og som fungerer under et bredt temperaturområde, opsummerer Jan Alm.
Store energibesparelser
Udover skovindustrien begyndte miljøvenlige produkter også at vinde frem indenfor el-industrien.
– Det unikke er, at disse produkter reducerer friktion og tab i turbiner, hvilket kan give store energibesparelser. Hvis alle kraftværker i Sverige anvendte denne type olie, kunne der opnås energibesparelser svarende til det årlige forbrug i en mindre svensk by, forklarer Jan Alm.
I dag fremstiller FUCHS miljøvenlige smøremidler til de fleste større industrier. En af udfordringerne er nu at få den offentlige sektor til også at turde vælge clean tech. Kommuner og andre offentlige aktører stiller krav, men miljøvenlige smøremidler anvendes ganske sjældent.
– Til dels handler det om en fortsat fejlagtig opfattelse. At produkterne klatter, har en kort holdbarhed, skader tætninger, ikke kan håndtere kulde osv. Vi har lavet undersøgelser på alle disse områder og kan punkt for punkt bevise, at miljøvenlige smøremidler er betydeligt bedre end traditionelle olier, fortæller Jan Alm.
Globale udsigter
Også på globalt plan forbindes arbejdet med miljøvenlige smøremidler med udfordringer.
– Så længe biobaserede smøremidler er dyrere, og de europæiske myndigheder ikke har lovkrav til at produkterne anvendes i følsomme miljøer, så er kundernes interesse en udfordring for os. Samtidig tilbyder FUCHS og andre virksomheder indenfor smøremidler et bredt udvalg af biobaserede alternativer, som ofte forbindes med en forbedret teknisk ydeevne, for eksempel en højere energieffektivitet og lavere emissioner, udtaler Rolf Luther, Head of Advanced Development hos FUCHS-koncernen.
Han fortæller, at produkterne i dag har en ganske beskeden markedsposition, men at krav fra blandt andet EU-kommissionen kan ændre på dette.
– Kommissionen har udarbejdet anbefalinger for biobaserede produkter, og man arbejder på, at det bliver et lovkrav at anvende biosmøremidler på visse områder.
En plan om standardisering
Lige nu er standardisering et vigtigt emne i FUCHS' arbejde indenfor bæredygtighed.
– Opfattelsen af hvad bæredygtighed er, er meget forskellig. Derfor er vi i gang med at udarbejde en standard indenfor bæredygtighed, som er baseret på forholdene i vores egen branche, siger Apu Gosalia, Vice President Sustainability & Global Competitive Intelligence hos FUCHS.
Han understreger vigtigheden af at udarbejde en fælles standard med andre smøremiddelvirksomheder, som alle kan slutte op om, og som kan støtte og fremme bæredygtighed i branchen.
– Hvis vi ikke selv skaber en standard, er alternativet, at andre gør det for os, hvilket kan skabe et system, som vi ikke ønsker.
Standarden omfatter bæredygtighedsparametre som vand- og energiforbrug, affaldsproduktion og kulstofemissioner. Tanken er også at blive opmærksom på den miljøpåvirkning, som opstår i forsyningskæden.
Initiativet har slået an blandt tyske virksomheder, men Apu Gosalia håber, at slutresultatet bliver en standard, som virksomheder i hele Europa kan tilslutte sig.
