Gå til indhold

Sådan bliver vindenergi endnu grønnere

Olieudslip fra vindmøller kan forurene jordbunden og vandet. Men det kan undgås ved så vidt muligt at anvende miljøvenlige smøremidler. De forurener ikke, og de nedbrydes naturligt, hvis uheldet er ude.

Der skabes grøn energi ved hjælp af sol, vind og vand. I Sverige er vindenergi den tredjestørste energikilde til elproduktion. I dag findes der vindmølleparker i det meste af Sverige. Sammenlagt handler det om cirka 3.500 vindmølleparker, der i 2016 stod for omkring ti procent af landets samlede elproduktion. Og væksten forventes at fortsætte.

– Sverige har som mål, at vi skal have et 100 procent vedvarende el system i 2040, og vedvarende energi, som f.eks. vindenergi, skal udvides med hjælp fra staten, udtaler Maria Olanders, Product Manager Industry hos FUCHS Lubricants Nordic.

Følsomme naturområder
Vindmølleparkerne placeres ofte højt i skovområder, på marker eller ude på havet, hvor vindforholdene er mest gunstige. Men at have avanceret teknik placeret i følsomme naturområder stiller krav til en omfattende miljøbevidst tilgang. Også når det gælder de produkter, som kræves for at opretholde driften af vindenergien.

– Et olieudslip risikerer at skade den omkringliggende jordbund eller vandet. Mange olier og fedtstoffer, der anvendes indenfor vindenergi, er baseret på mineralolier, som skaber forurening, hvis der sker et udslip. Hvis dette sker ude på havet, bliver det endnu vanskeligere at udbedre skaderne, konstaterer Maria Olanders.

En vindmøllepark kræver smøremidler til mange forskellige funktioner – i lejer, koblinger og gear, men også i hydrauliksystemer. På mange af disse områder findes der effektive og mindre miljøskadelige alternativer. F.eks. bionedbrydelige hydraulikolier med et bredt temperaturområde, hvilket skaber en sikker drift.

– Ved olielækage nedbrydes olien og forurener ikke vandforsyning eller jordbund. Denne type af olier er i lang tid blevet anvendt inden for skovindustrien, fortæller Maria Olanders.

En anden fordel er, at syntetiske gearolier forlænger intervallerne mellem udskiftning, hvilket mindsker risikoen for spild ved olieskift.

Udover selve vindmøllens turbine kræver boltene på grundfundamentet, som holder vindmøllens tårn oppe, også smørelse og rustbeskyttelse. Her er det naturligvis også vigtigt at anvende miljøvenlige smøremidler.

Fortsat udvikling 
Fremtiden for vindenergi handler som sagt om fortsat vækst. Sveriges parlament, Riksdagen, har vedtaget en såkaldt planlægningsramme til år 2020 om en årlig produktion af vindenergi på 30 TWh, hvoraf 20 TWh er på landjorden og 10 TWh er til havs. Det skal sammenlignes med 2016, hvor vindenergien producerede 15,4 TWh.

– I takt med den forventede udvikling håber vi, at spørgsmålet om miljøvenlige smøremidler får endnu større betydning, siger Maria Olanders.

Alle artikler


Vil du vide mere?

Maria Wilén
Product Manager Industry
maria.wilen@fuchs.com

Kundeservice
32 46 30 00
Åbningstider:

Man-Tors: 07:30 - 16:00


Fre: 07:30 - 15:30