Det første tip handler om betydningen af orden og system – når det gælder såvel håndtering som opbevaring af smøremidlerne. Det nødvendige smøremiddel skal være let tilgængeligt og have en fast plads.
– Så bliver vedligeholdelse med smøring sikrere og renere. Arbejdet bliver heller ikke personafhængigt, da det er let for alle at finde smøremidlet og håndtere det rigtigt, forklarer Robert Wikman, Applikationsingeniør hos FUCHS Lubricants. En renere håndtering af smøremidler holder desuden snavs og slidpartikler væk fra maskinerne. Dette reducerer risikoen for driftsforstyrrelser.
Problematikken omkring orden og system sammenfatter han i fem punkter:
- Sørg for et særskilt lager til alle smøremidler
- Mærk udstyr og produkter, så alle ved, hvad der er hvad
- Hver fedttype skal have sin egen sprøjte og hver olie sin egen kande
- Sørg for rene, lukkede beholdere til olien – det holder støv og snavs ude
- Mærk alle smøresteder
Rent og pænt – øget trivsel, færre fejl
At gøre rent med jævne mellemrum er lige så vigtigt som at holde orden og system. På en ren og pæn arbejdsplads øges trivslen, samtidig med at arbejdsmiljøet bliver mere sikkert.
– På et rent og velorganiseret lager mindskes desuden risikoen for fejl og fejlblandinger, fremhæver Robert Wikman. Og der er heller ingen forurenede smøremidler, som kan øge slitagen eller forårsage driftsforstyrrelser.
Roberts punkter vedrørende rent og pænt ser således ud:
- Forebyg spild med absorberede materiale og olieopsamlere
- Tør spildt olie op, og gør rent ved smørestedet og på olielageret
- Ryd op, og tag det værste snavs dagligt, og udfør en grundigere rengøring hver uge
- Fastlæg en standard i form af en ”tjekliste”, alle bruger
Støttende rutiner – sikrer kvalitet og forbedringer
For virkelig at højne niveauet inden for vedligeholdelse med smøring handler det også om at skabe rutiner og definere, hvor, hvornår og hvordan de forskellige opgaver skal udføres.
– Få hjælp fra din smøremiddelleverandør, som ved, hvad der kræves for at få etableret daglige rutiner, der virker, anbefaler Robert Wikman. Dokumentér også disse rutiner, så der skabes en historik omkring det udførte arbejde. Denne historik vil være en hjælp, dels hvis der pludselig opstår problemer, dels i arbejdet med trinvise forbedringer.
– Jeg plejer at sammenfatte problematikken omkring rutiner i tre punkter, slutter Robert. For det første handler det om at udarbejde opgavelister. De giver støtte og kontinuitet – f.eks. i forbindelse med olieskift, analyser, maskinvedligeholdelse og rengøring.
– Derudover bør der også indføres kontrolrutiner, så arbejdet med mærkning, rengøring, organisering og systematisering sikres, fortsætter han. For det tredje bør opgaverne samles i standarder i et vedligeholdelsessystem eller Excel, så de nemt kan findes, følges og opdateres.
Du kan finde flere tips til, hvordan du sikrer vedligeholdelse med smøremidler her.