I dag er emulsioner den mest almindelige skærevæske. Emulsionen skabes ved, at et koncentrat tilsættes vandet, og det bliver til en mælkeagtigt smørende og kølende væske. Emulsionens udseende varierer, afhængigt af produkttypen og oliedråbernes størrelse. Større oliedråber giver en cremelignende farve, og mindre dråber giver en mere transparent emulsion i stil med minimælk.
Der findes også koncentrater, som ikke indeholder olie. De giver en transparent emulsion og kaldes syntetiske.
Skærevæskekoncentratet består af en baseolie, estere og fedtsyrer, emulgatorer, rustbeskyttelse samt pH-regulerende additiver, biocider og skumdæmpere. Emulsionens egenskaber kan ændres og varieres ved at ændre indholdet af de anvendte elementer. Koncentratet anvendes normalt i en koncentration på 4-10 %. Skærevæsker på emulsionsbasis har utroligt gode køleegenskaber. I industrien er behovet for produkter med gode køleegenskaber steget, fordi nye maskiner kører med højere hastigheder, hurtigere bearbejdning og dermed mere varme.
Skærevæsker til opblanding i vand er billigere end rene skæreolier. Ulempen ved vandblandbare skærevæsker er, at de skal kontrolleres relativt ofte for, at sikre den rette koncentration. Hvis der ikke anvendes den rigtige koncentration, kan det medføre nedsat produktivitet, korrosionsproblemer og mulighed for bakterievækst.
Emulsion – opbygning
- Basis olie – Mineralolie eller estere
- Emulgator/tensid – Sulfonater, sæber, syntetiske tensider
- Korrosionsbeskyttelse – Sulfonater, sæber, aminer, fedtsyreamider
- pH-justeringsmiddel – Alkylolaminer, boraminer
- Slidbeskyttelse – Mineralolie, estere, svovl-/fosforforbindelser
- Biocider – Formalindonatorer mm
- Skumdæmpere – Silikoneolier, voksemulsioner, kalciumforbindelser
Syntetiske olier har den samme opbygning som en emulsion med én undtagelse – de har ikke mineralolie som base.
Skæreolier blandes ikke med vand. De anvendes direkte fra emballagen og bruges primært hvor der er behov for gode smørende egenskaber, fx ved langhulsboring, gevindskæring og rømning.
Skæreolier findes i forskellige viskositeter (tykkelser), baseolier og additiver. Det afgøres af processerne og hvilke materialer, der skal bearbejdes. Mineralolier, syntetiske olier, hvide olier og estere anvendes som baseolier. Desuden tilsættes ofte ”fedeolier” (fx vegetabilske olier, animalske olier eller estere) for at beskytte mod slid. Nogle gange anvendes også EP-additiver (fx svovl, fosfor eller klor). De væske har bedre smørende egenskaber end emulsioner (vandblandbare væsker) og lidt ringere kølende egenskaber. Teknisk set, varierer rene skæreolier fra at være relativt enkle til meget avancerede formuleringer.
En ulempe ved skæreolier, som indeholder aktive svovladditiver er, at de kan misfarve gul-metaller. Men de giver ofte en meget effektiv korrosionsbeskyttelse.
Når overfladerne kommer i direkte kontakt med hinanden, under høj belastning (grænsefladesmøring), udvikles der varme.
Et højtryksadditiv har en speciel egenskab. Den danner en kemisk forbindelse med overfladen, ved høj temperatur og på den måde reduceres skadeligt slid. Skæreolier til svær bearbejdning i stål, aluminium og titanium indeholder næsten altid en form for EP-additiv.
