Gå til indhold

RENEP CGLP – en ny opgraderet serie af vangeolier

Nu opgraderer vi vores sortiment af vangeolier, og giver dem samtidig et nyt navn: RENEP CGLP.

RENEP CGLP er en serie af vangeolier, som er specielt udviklet til anvendelse på værktøjsmaskiners glidebaner. Glidebanerne er kritiske komponenter i værktøjsmaskiner som f.eks. drejebænke, fræsemaskiner og slibemaskiner, da de styrer skæreværktøjets eller arbejdsemnets bevægelse. Vangeolien er afgørende for at kunne sikre en jævn og præcis bevægelse af værktøjsmaskinens komponenter samt beskytte disse mod slitage.

RENEP CGLP hjælper også med at beskytte værktøjsmaskinens komponenter mod rust og korrosion, som kan opstå, når metaloverfladerne udsættes for fugt. Olien skaber en barriere mellem metallet og miljøet, hvilket er med til at forhindre, at der dannes rust og korrosion. Påføringen er væsentlig for at bevare nøjagtigheden, præcisionen og levetiden hos værktøjsmaskinernes glidebaner. Ved at reducere friktionen og beskytte mod slitage hjælper RENEP CGLP med at sikre, at værktøjsmaskiner kan arbejde effektiv og driftssikkert i længere tid.

RENEP CGLP 32, 68, 150 samt 220 erstatter den udgåede produktserie GLIDEWAY.

 

Kundeservice
32 46 30 00
Åbningstider:

Man-Tors: 07:30 - 16:00


Fre: 07:30 - 15:30