Afprøvning af smørefedt – nogle almindelige tests
Baseolieviskositet
Baseoliens viskositet er måske den absolut vigtigste egenskab hos alle smøremidler, inklusive smørefedt. I smørefedt er det både fortykkelsesmidlet og baseolien, der giver smøreegenskaberne, men det er først og fremmest baseolieviskositeten, der er afgørende for fedtets smøreevne.
Viskositeten afhænger af både temperatur og tryk. Man angiver altid den temperatur, som målingen af viskositeten udføres ved, da viskositeten mindskes i takt med stigende temperatur. Viskositeten måles sædvanligvis ud fra den tid, det tager for en standardiseret mængde af væsken, ved en given temperatur, at strømme ud gennem en specifik åbning. Baseolieviskositet angives som ”kinematisk viskositet” med enheden mm²/s ved 40 °C og også ved 100 °C.
Metode: ASTM D445, ISO 3104, DIN 51562, IP 71
Dråbepunkt
Hvis man varmer et smørefedt op, når man til slut op på en temperatur, hvor fortykkelsesmidlet er ændret så meget, at det ikke længere kan holde på olien. Dråbepunktet er den temperatur, hvor fedtet slipper den første dråbe olie. Målingen sker ud fra en standardiseret metode, hvor en beholder med fedtet varmes op i en ovn, indtil den første dråbe olie kommer ud af beholderen.
Mange tror fejlagtigt, at dråbepunktet er et mål for fedtets egenskaber ved høj temperatur. Dråbepunktet siger intet om fedtets driftsegenskaber og angiver heller ikke nogen øvre temperaturgrænse. Det handler mere om, at fedtet ved temperaturer over dråbepunktet kan forventes at give mere lækage. Men det afhænger også af, om den øgede temperatur kan forventes at være konstant, eller om det er et tilfældigt ”peak”.
Metode: ASTM D566, ISO 2176, DIN 51801, IP 396
Kobberkorrosion
Test for kobberkorrosion anvendes til bestemmelse af fedtets evne til at beskytte kobbermetal/gulmetal og andre bløde legeringer, som undertiden findes i lejer. En poleret kobberstrimmel udsættes for smørefedtet i et specificeret tidsrum og ved en specificeret temperatur, normalt 24 timer ved 100 til 120 °C. Derefter rengør man strimlen og sammenligner farven med ASTM's standard for at bestemme karakterværdien. "1a" er den bedste karakter på skalaen.
Metode: ASTM D4048, ISO 2160, DIN 51811, IP112/154
Keglepenetration
Den absolut mest almindelige test af smørefedt er keglepenetration til måling af smørefedtets konsistens. Man varmer fedtet op til 25 °C og anbringer det i en beholder. Fedtet bearbejdes med 60 slag i 60 sekunder. En standardiseret kegle lades ved hjælp af sin egen vægt synke ned i fedtet i beholderen, og ud fra hvor langt ned keglen penetrerer fedtet, opnår man en værdi i tiendedele millimeter. Jo højere værdi, desto blødere fedt. Ud fra værdien får man NLGI*-klassificeringen ifølge tabellen til højre. Smørefedt med NLGI 000 til 0 anvendes ofte i centralsmøresystemer. NLGI 2 er den absolut almindeligst forekommende konsistens. NLGI-klassificering 3 til 6 forekommer kun sjældent.
| NLGI-tal | Konsistens | Penetration mm/10 i 5 sek. |
|---|---|---|
| 000 | Flydende | 475 – 445 |
| 00 | Semiflydende | 430 – 400 |
| 0 | Viskos | 385 – 355 |
| 1 | Semifast | 340 – 310 |
| 2 | Fast (alm. fedt) | 295 – 265 |
| 3 | Ekstra fast | 250 – 220 |
| 4 | Meget fast | 205 – 175 |
| 5 | Semihård | 160 – 130 |
| 6 | Blokfedt | 115 – 85 |
I dag er det almindeligt, at man lægger en klasse med konsistens ind mellem de forskellige fastlagte NLGI-klasser. De benævnes da med halve grader, f.eks. 1,5 eller 2,5.
Metode: ASTM D217, ISO 2137 DIN 51580, IP 50
* NLGI = National Lubricating Grease Institute
Modstandsevne over for udvaskning
Modstandsevne over for udvaskning i henhold til "Water wash out test" anvendes til måling af fedtets evne til at blive i lejet under våde forhold. Under testen sprøjtes en vand-jetstråle på lejehuset med et flow på 5 ml/sek. ved 79 °C. Efter afsluttet test åbnes huset og tørres ved 77 °C i 15 timer. Mængden af udvasket smørefedt beregnes som resultatet. Jo højere andel af fedt der er tilbage i lejet, desto bedre er modstandsevnen over for vandudvaskning.
Metode: ASTM D1264, ISO 11009, DIN 51807/2, IP215
Korrosionsbeskyttelse
Emcor-testen er en dynamisk test til vurdering af smørefedtets korrosionsbeskyttende evne i et leje. Testen kan udføres med destilleret vand, syntetisk saltvand eller specifikt procesvand. Et specielt udformet leje fyldes med det fedt, der skal testes. Lejet monteres på en motordrevet aksel og anbringes i et lukket hus, som er forseglet i den ene ende (der skal kunne passere væske gennem lejet).
Lejet skifter mellem drift og stilstand under en specifik testcyklus. Efter afsluttet test vurderes yderringen efter en 5-trins skala, hvor 0 svarer til ingen korrosion, og 5 angiver kraftig korrosion.
Metode: ISO 11007
Lastbærende kapacitet
4-ball weld-test er en metode til måling af den maksimale lastbærende kapacitet, EP-egenskaberne, hos et smørefedt. Ved svejsepunktet er den maksimale last, som smørefedtet kan bære, overskredet, og fedtet giver ikke længere nogen smøring. Det kan være svært at sammenligne resultater fra forskellige testmetoder.
I testen fyldes en beholder med smørefedt. Tre rengjorte stålkugler sænkes ned i fedtet og låses på plads med en ring og møtrik. Den fjerde kugle monteres i maskinen oven for de tre kugler. En valgt vægt belaster momentarmen for at skabe et specifikt tryk. Den øverste kugle roterer med 1.420 o./min. i 60 sek., og testen gentages med øget belastning, indtil der opnås svejsning. Resultatet angives i Newton (N).
Slidbeskyttende evne
4-ball wear test anvendes som metode til måling af smørefedtets evne til at forhindre slid under krævende forhold. Man undersøger fedtets slidbeskyttende virkning i glidekontakter mellem stål mod stål. Testapparaturet er det samme som til 4-ball weld-testen, men med begrænset last og mere følsomt udstyr. Når testen er udført, måles slidmærkernes størrelse på de tre faste kugler. Jo lavere værdi, desto bedre slidbeskyttelse giver fedtet ved dynamisk belastning.
Metode: ASTM D2266, DIN 51350, IP 239
