Avancerede tekniske krav bestemmer oliens udformning

Vores videnskabelige udgangspunkt kaldes tribologi, som er læren om smøring, slitage og friktion. Vi udvikler den rette smøreolie til den rette teknologi, og eftersom behovene er forskellige, findes der masser af produkter – alt fra motor-, hydraulik- og turbineolier lige til specialprodukter til vindkraft, skov- og landbrug, metalbearbejdning samt til fremstillingsindustrien. Hver især med sin egen, mere eller mindre unikke blanding.

BLANDINGEN ER AFGØRENDE
På vores anlæg til fremstilling af smøremidler i Västerhaninge, lidt syd for Stockholm, arbejder vi med ca. 750 produkter, hvoriblandt olier til motorkøretøjer og industrien tegner sig for to af de største områder. Egentlig handler det om kunsten at blande smøreolier. Alle råstoffer leveres færdige til anlægget, hvor de herefter blandes på rette vis.

Uanset hvilken anvendelse olien skal bruges til, findes der nogle fællesnævnere for næsten al smøring, nemlig at olie skal køle, tætne, renholde og beskytte mod rust. Et andet vigtigt punkt handler om, hvordan friktionen påvirkes. Ved en motorolie efterstræber man oftest en lav friktion sammen med tilstrækkelig smøring. Det påvirker blandingen, som giver olien specifikke egenskaber. Med til billedet hører også, at de tekniske krav i årenes løb er blevet mere avancerede og bestemmer, hvordan en olie skal udformes for at kunne klare opgaven.

SKRAPPERE KRAV 
Et godt eksempel er automobilbranchen, hvor kravene til udledninger er skærpet kraftigt. Når forudsætningerne for bilproducenterne og deres teknologi ændres, er det også nødvendigt at tilpasse smøreolien. Ud over lavere udledninger drejer kravene sig også om reduceret brændstofforbrug og længere udskiftningsintervaller, så olien skal kunne fungere i en længere tidsperiode end førhen.

Smøreolien har altid haft stor betydning, men er blevet endnu vigtigere, efterhånden som kravene til bil- og maskinproducenterne er blevet flere. Man kan beskrive det på den måde, at olien er blevet en stadig mere integreret del af de anvendelser, der kræver smøring. Udviklingen i industrien er gået i samme retning. I takt med at værktøj og maskiner er blevet mere avancerede, bliver også oliespecifikationerne mere skræddersyede.

TRE HOVEDKOMPONENTER 
De fleste smøreolier baseres på nogle grundlæggende komponenter. Den første er baseolien, som udgør 60 - 90 procent af en typisk smøreolie. Der findes flere klasser af baseolie, både mineralske og syntetiske olier, og med den rette blanding opnår produktet sin basale ydeevne. Baseolien påvirker slutproduktets flygtighed og stabilitet, men også laveste flydeevne, indre friktion og evnen til at beskytte mod korrosion. Syntetisk baseolie giver os bredere muligheder og gør det muligt for os at skræddersy produktet på flere måder.

Næste ingrediens er viskositetsmodifikatoren. Den påvirker oliens tykkelse og er designet til at mindske ændringen af dens viskositet, selvom temperaturen varierer. Og variationerne kan være store. Visse motorolier skal klare temperaturer mellem -40 og 350 grader og stadig bevare deres smørende egenskaber.

Sidst, men ikke mindst blandes forskellige additiver i smøreolien. Herved får den sin endelige karakter. Additiverne har en renholdende funktion, indeholder antioxidanter, der påvirker levetiden og sætter olien i stand til at klare friktion og modvirke slitage mere effektivt. I motorolier er de renholdende egenskaber særlig betydningsfulde. For industriolier er det især vigtigt, at additiverne kan forlænge oliens levetid og modvirke skrabning under høj belastning.

DEN RIGTIGE MÆNGDE I DEN RIGTIGE RÆKKEFØLGE 
De fleste af de ingredienser, der blandes i en smøreolie, er flydende. En blandings volumen svinger som regel mellem 1 og 40 kubikmeter, og selve blandeprocessen varer mellem en halv og to dage.

Til hver smøreolie findes der en slags opskrift, der angiver mængder, rækkefølge for tilsætning af ingredienserne, påkrævet tidsforbrug og påkrævet temperatur. En smøreolie kan indeholde alt fra 2 til 22 ingredienser. Blandingsrækkefølgen er vigtig, fordi ingrediensernes kemiske egenskaber ikke må ophæve hinanden. Visse additiver skal tilsættes ved høj og andre ved lavere temperatur.