Hvad fortæller et helbredstjek?

Præcis ligesom vi mennesker har godt af et helbredstjek nu og da, kan vores arbejdsheste i form af maskiner og motorer have brug for det samme. Selvom det i dag bliver stadig mere almindeligt at kontrollere oliens og systemets tilstand ved hjælp af olieanalyser, så ved jeg også, at der er mange flere, som kunne have reel nytte af at analysere olien i deres system.

HVAD VINDER DU VED AT LAVE OLIEANALYSER?
At have styr på, hvordan olien har det, kan faktisk blive en rigtig god forretning, blandt andet fordi du kan øge driftssikkerheden takket være forbedrede muligheder for at planlægge vedligeholdelse og optimere intervallet for olieskift. Det kan blive til ganske mange penge.

En olieanalyse kan give uvurderlige oplysninger om tilstanden i maskiner og motorer. Den kan ikke blot tydeliggøre oliens tilstand og vise, om filtreringen fungerer, som den skal – den kan også vise, om der foreligger alvorlig slitage, hvilken type af slitage det i så fald handler om, og hvor i maskinen slitagen foregår. Olieanalyser kan desuden advare om, hvorvidt der findes urenheder i olien, som risikerer at forårsage problemer i fremtiden (som f.eks. slitage, korrosion og trægt gående ventiler). De giver dig ganske enkelt et mere pålideligt og forudsigeligt smøresystem.

VIGTIGHEDEN AF KONTINUITET
Uden historik at forholde sig til er det meget vanskeligt, undertiden fuldstændig umuligt at vide, hvad der er ændret i forhold til tidligere, hvor alt fungerede som ønsket. Man famler ganske enkelt i blinde. Hvis olieanalyse er et vigtigt værktøj (også for os, som arbejder med olie og skal hjælpe til, når nogen får problemer), er kontinuitet således helt afgørende.

Samtidig med at jeg godt kan forstå, at det kan føles dyrt at få lavet olieanalyser, så ved jeg også, at der er risiko for, at det bliver ekstremt meget dyrere, hvis noget går galt. Mit råd til dig, som ”blot” vil vide, hvordan olien har det, er derfor at få lavet en analyse mindst én gang, helst to gange, årligt. Hvis du vil vide, hvordan maskinen har det, bør du få lavet en analyse mindst to, helst fire, gange årligt. Det er der mange, der sjusker med, selv når vi taler om meget dyrt udstyr.

SMÅ SYSTEMER
Hvis du ikke har tilstrækkelig store systemer til, at det føles økonomisk forsvarligt med regelmæssige olieanalyser, bør du som minimum sørge for regelmæssigt selv at kontrollere oliens tilstand ved at kigge på den og lugte til den. Kontrollér også alle filtre. Hvis du har et stort system med mange små komponenter, som f.eks. specielle gear eller lignende, kan du begrænse mængden af analyser ved at udvælge en enhed til regelmæssig analyse, så du kan få en fornemmelse for et passende udskiftningsinterval for alle enheder i hele systemet.

DET SKAL DU HUSKE VED PRØVETAGNING
Ud over at tage kontinuerlige prøver, er det også meget vigtigt at være konsekvent ved selve prøvetagningen. Er olieniveauet normalt? Har olien cirkuleret tilstrækkeligt? Er temperaturen, som den plejer? Hvis du tager din prøve fra forskellige steder eller på forskellige tidspunkter, vil du få forskellige resultater. Og da fordelen ved regelmæssige olieanalyser er at kunne lave sammenligninger over tid, skal du altid følge præcis samme rutine. Det er også vigtigt at vide, at det er meget let at forurene prøven under selve prøvetagningen.

• Tag din olieprøve fra samme sted og på samme måde hver gang. Olieprøven skal være repræsentativ for systemet, gerne fra tryksiden af en hovedledning.
• Olien skal (så vidt muligt) have normal driftstemperatur.
• Olieniveauet i systemet skal være normalt.
• Prøvetagningsstedet skal være rent. Du kan rense selve taphanen ved først at aftappe en lille mængde olie.
• Hvis du skal bruge sugepumpe: Sug fra midten, aldrig fra bunden af olievolumenet.
• Fyld først prøveflasken med olie, og tøm den. Derefter fylder du prøveflasken igen, og lukker den til, så den kan sendes til analyse.