Med bæredygtighed i sigte!
Økologisk bæredygtighed er vigtig for os hos FUCHS. Vi har arbejdet målrettet med klimaspørgsmål siden 2010. Fra og med den 1. januar 2020 får kunder over hele verden smøremidler fremstillet ved hjælp af CO2-neutrale processer i en CO2-neutral virksomhed – en rejse, som kun lige er begyndt …
Vores langsigtede mål er at kunne tilbyde helt CO2-neutrale produkter, og ikke ”blot” CO2-neutralt producerede produkter som i dag, men det stiller krav til strategier, som omfatter hele værdikæden: fra leverandører til slutkundernes anvendelse af produkterne. Nogle af de afgørende påvirkningsfaktorer er råvarernes indflydelse på miljøet, smøreoliefabrikanternes processer, leveringen af færdige smøreolier til vores kunder, hvordan smøreolierne anvendes, og hvordan udtjente produkter bortskaffes.
STØTTE TIL KLIMABESKYTTELSESPROJEKT
Selvom vores klimabevidsthed er øget kraftigt i løbet af de senere år, og vi arbejder hårdt for at mindske vores klimaaftryk, så findes der stadig udslip, som vi i den nuværende situation ikke er i stand til at undgå. Derfor investerer vi også i udvalgte og certificerede klimabeskyttelsesprojekter. Men klimakompensation må ikke være et spørgsmål om at ”købe sig fri”, og vi arbejder hele tiden på at øge både andelen af fornyelig energi og energieffektiviteten for at kunne mindske vores klimakompenserende investeringer.
BÆREDYGTIG PRODUKTION
Det første vi ser på, når det gælder bæredygtighed, er naturligvis vores egen produktion, da det er her, vi umiddelbart kan gennemføre forandringer. Vi arbejder på at begrænse vores energi- og vandforbrug, installerer og/eller gør klar til solceller på taget og arbejder på at kunne opsamle regnvand i nye anlæg. I Tyskland anvender vi kondens med høj temperatur fra et produktionsanlæg til opvarmning af andre tilstødende anlæg, hvilket mindsker CO2-aftrykket med 18 tons årligt.
Siden 2010 har vi reduceret vores CO2-udslip med 30 %, men der kan naturligvis gøres endnu mere. Et stort skridt i den rigtige retning for at mindske klimapåvirkningen i Norden er vores nye smøreoliefabrik udenfor Stockholm, som helt drives af fossilfri energi. Denne fabrik giver os nye forudsætninger for at mindske vores klimapåvirkning under produktionen – med alt lige fra effektiviserede processer til eget færdigvarelager i bygningen, hvorved al transport mellem produktion og mellemlager afskaffes.
BÆREDYGTIGE INDKØB STÅR HØJT PÅ DAGSORDENEN
For at vi kan tilbyde fuldt bæredygtige produkter, skal alle de basisvarer, vi køber ind, også være bæredygtige – når alt kommer til alt, står råvarerne for 90 % af CO2-aftrykket i et færdigt smøreolie produkt.
Dette er det vanskeligste arbejde, da det ligger uden for vores egen virksomhed, men det er afgørende at vi finder regionale fornyelige og biologisk nedbrydelige alternativer til fossile råvarer. Et nært samarbejde med vores leverandører er derfor meget vigtigt for os. I kraft af vores position som verdens største uafhængige producent af smøreolier har vi helt unikke muligheder for rent faktisk af påvirke hele værdikæden.
Fuchs producerer allerede biologisk nedbrydelige smøreolier. Et eksempel er vores produktserie PLANTO. Men der er også plads til at gøre meget mere, og derfor indgår vi også i mange forskellige forskningsprojekter omkring bæredygtighed, hvor flere viser lovende resultater.
ANVENDELSESFASEN ER NØGLEN
Når man ser på vore produkters fulde livscyklus, er anvendelsesfasen nøglen. Derfor er det vigtigt, at vi også arbejder tæt sammen med vores kunder, så vi ved, hvad de skal bruge for at reducere deres eget aftryk, og de får muligheden for at finde ud af, hvilke af vores produkter, der fungerer bedst i deres miljøer, og hvordan de gør det. Vi forsker og udvikler gerne nye produkter i et tæt samarbejde med vores kunder. To eksempler på dette er RENOLIN CLEAN og PLANTOHYD ES.
Vi forsker ufortrødent videre for at udvikle nye produkter og forbedre drivenheders effektivitet ved hjælp af vores smøreolier. E-motorolie til elbiler, som ikke bare smører gearkassen, men også køler e-maskiner og effektelektronik, er blot et eksempel. Anden igangværende forskning handler om at skabe lokale alternativer til tropisk palmeolie og bruge genvundet madfedt som fortykningsmiddel i vores smørefedt.
Ved at være med til at reducere vore kunders klimaaftryk bidrager vi samtidig til at reducere vores eget. Smøremidlers grundlæggende opgave er at modvirke friktion, slitage og korrosion, og de bidrager således helt naturligt til bæredygtighed. Både økonomisk og økologisk.
Du er meget velkommen til at kontakte os, hvis du har egne ideer til et samarbejdsprojekt!
Dette kan også interessere dig
Elbiler – ny teknologi kræver ny smøring
Markedet for elbiler sætter nye rekorder. Det betyder forandrede vilkår i automobilbranchen, men påvirker også smøremiddelproducenter og andre leverandører til bilindustrien. Læs mere om en branche i forandring, hvor både teknologiske løsninger og synet på mobilitet udfordres netop nu.
Affald – ingrediens i fremtidens smøremiddel
Affald kan være nøglen til smartere produktion og lavere miljøbelastning. Med visse typer affald kan man nemlig finde nye veje i fremstillingen af smøremiddel – nye veje, som både kan spare penge og skåne miljøet.
Om bloggen
Smart smøring er en virksomhedsblog fra FUCHS Lubricants. Bloggen giver tips og gode råd om smøring, der betaler sig. Hermed mener vi smøring, der forenkler, effektiviserer og giver omkostningsbesparelser. Bloggens skribenter er specialister med stor viden og erfaring med alle smøringens udfordringer.