Olieanalyse – en investeret tier giver 45 kroner tilbage
Desværre har du muligvis erfaring med maskinhavarier af den ene eller anden slags gennem årene. Men vidste du, at skurken i dramaet oftest er dårlig filtrering og kontamineret olie? 80 procent af alle maskinhavarier skyldes netop dette. Havarierne kan undgås, og løsningen er faktisk ret enkel – regelmæssige olieanalyser.
At have styr på oliens tilstand kan blive en god forretning. Forskning viser nemlig, at hver tier, du bruger på olieanalyse, giver en besparelse på 45 kroner et andet sted. Styr på olien kan give færre havarier eller i bedste fald slet ingen. Med denne kontrol bliver det også lettere at planlægge den løbende vedligeholdelse og optimere skifteintervallerne.
LØNSOMHED I SIGTE
Vil du øge effektiviteten, produktiviteten og – som følge heraf – lønsomheden? Så kan olieanalyser være en hjælp. Med en sådan analyse ser du til en vis grad også, hvilken stand teknikken som helhed befinder sig i, blandt andet om der er unormal slitage. På den måde kan du forebygge eller helt forhindre fremtidige havarier.
Olieanalysen viser for eksempel, om der er urenheder i form af partikler eller vand. I et fuldt fungerede system må dette ikke findes i olien. En analyse kan hjælpe med at vise, hvor du skal begynde at søge fejlen, og hvordan du bedst udbedrer den.
EN PLANLAGT VEDLIGEHOLDELSE
En laboratorietest giver altså et godt billede af, hvordan olien har det. Men det er vigtigt, at testen udføres korrekt. For at resultaterne bliver retvisende, skal blandt andet olieniveauet og temperaturen i systemet være normale. Lige så vigtigt er det, at prøven tages fra et cirkulerende system eller umiddelbart efter, at systemet afbrydes. Når disse tre forudsætninger er opfyldt, kan der foretages gode analyser, som desuden kan sammenlignes indbyrdes over tid.
Et sidste tip er at tage sig tilstrækkeligt med tid til at tolke resultaterne. Med en god analyse får du adgang til fakta og indsigter, som det virkelig kan betale sig at udrede og udmønte i konklusioner. En investeret tier kan som sagt give en besparelse på 45 kroner et andet sted!
Summa summarum – olieanalyser giver et mere pålideligt og forudsigeligt smøresystem. Dermed kan du fokusere på planlagt vedligeholdelse. Med andre ord undgå havarier, opnå længere intervaller for olieskift, højere maskineffektivitet, reducerede nedetider og sidst, men ikke mindst forbedret lønsomhed.
Niels Højer
Dette kan også interessere dig
Fire tommelfingerregler om smøring – din genvej til besparelser!
”Mange bække små” plejer man at sige. Det gælder også, når det drejer sig om vedligeholdelsesomkostninger. For når mange små forbedringer lægges sammen i vedligeholdelsen med smøremidler, kan det give store besparelser. Listen over smarte foranstaltninger kan gøres lang, men behøver af den grund ikke at være indviklet. Jeg sammenfatter dette i fire tommelfingerregler, der gør det hele lettere.
Tips til en mere effektiv håndtering af skærevæsker
Der er masser af fordele ved at effektivisere håndteringen af skærevæsker. Det drejer sig om alt fra færre uplanlagte driftsstop til længere levetid på værktøj og maskiner. Ved at følge disse tips øger du i væsentlig grad dine chancer for at holde produktionen på et højt og stabilt niveau.
Om bloggen
Smart smøring er en virksomhedsblog fra FUCHS Lubricants. Bloggen giver tips og gode råd om smøring, der betaler sig. Hermed mener vi smøring, der forenkler, effektiviserer og giver omkostningsbesparelser. Bloggens skribenter er specialister med stor viden og erfaring med alle smøringens udfordringer.