VIDSTE DU, AT…
… TEMPERATURSTIGNINGER GIVER KORTERE SMØREINTERVALLER. Ved en driftstemperatur over 70 grader betyder en temperaturstigning på 15 grader, at du skal smøre dobbelt så hyppigt. Det medfører merarbejde, men også stigende omkostninger, da forbruget af smøremiddel øges.
… DET GÆLDER OM AT HOLDE STYR PÅ, HVILKEN GLYKOL MOTOREN SKAL HAVE. Der findes produkter i alle regnbuens farver, og at bruge den forkerte type kan komme til at koste dyrt. Ikke alle typer er blandbare. Det kan føre til tilstoppede kølesystemer, øget korrosion, lækager eller motorhavarier. Se bilens instruktionsbog, eller brug onlineværktøjet via dette link.
… FEDT MED ET BREDT ANVENDELSESOMRÅDE GIVER FORENKLINGER. Ofte bruges der flere produkter til at dække behovene, men ved at vælge et produkt, som tilpasser sig efter anvendelsen, er der meget at vinde – i både tids- og omkostningsbesparelser. Den nye generations smørefedter er baseret på polymerer, tåler syrer og alkalier og skylles ikke af. Der er altså mange fordele. Kontakt os, så fortæller vi mere.
… SYNTSTISK OLIE ER DYRERE I INDKØB, MEN ALLIGEVEL ET LØNSOMT VALG. Den syntetiske olie giver mindre friktion mellem maskindelene og mindsket materialebelastning. Derved forlænges dine komponenters levetid. Desuden forlænges skifteintervallerne. Altså mindre håndtering, men også lavere vedligeholdelsesomkostninger.
… OVERSMØRING FORÅRSAGER MANGE LEJEHAVARIER. Undersøgelser viser, at mellem 30 og 40 procent af sådanne havarier hænger sammen med oversmøring. For at undgå dette gælder det om at smøre med den rette mængde på det rette tidspunkt. Mere er ikke bedre, tværtimod kan mængden af smøremiddel forårsage problemer. Temperaturen øges, fedterne ældes og bliver mere træge, hvilket belaster teknikken. Der må heller ikke være for højt tryk på smørepistolen. Det kan skade tætninger og give lækager, som forårsager korrosion, giver slitage og øger risikoen for havari.
… DET RETTE SMØREMIDDEL KAN REDUCERE ENERGITABET. I et leje på en turbine kan energitabet reduceres med 20 %. Og når virkningsgraden øges, øges antallet af producerede kilowatt-timer, hvilket forbedrer lønsomheden. Investeringer i effektforøgende turbineolie kan tilmed hentes hjem allerede det første år. Ved at bruge en olie med lang levetid – op til ti år – kan man også spare penge på vedligeholdelsen. Selvfølgelig er disse turbineolier biologisk nedbrydelige, så eventuelle lækager ikke giver skader i følsomme vandområder.
… FULDSYNTETISKE OLIER MINDSKER SLIDDET PÅ MOTOREN VED KOLDSTARTER, det vil sige i forhold til mineralolier, som fortykkes ved lave temperaturer og mister en stor del af evnen til at smøre rundt i motoren. Så stiger trykket og varmen, samtidig med at belastningen på blandt andet oliepumpen øges. En fuldsyntetisk olie har derimod lavere viskositet, flyder lettere og bevarer smøreevnen, selv når det er rigtig koldt, ned til minus 30 grader.
… OGSÅ SMØREMIDLER KAN ØGE MILJØPRÆSTATIONEN PÅ SAVVÆRKER. Disse virksomheder gennemgår undertiden miljøprøvninger, hvor de gerne skal gøre rede for miljøforbedringer. At skifte til miljøtilpassede produkter kan være én måde at påvise sådanne forbedringer på, især fordi savværker anvender meget smøremiddel i hydraulisk udstyr, transportkæder og anden teknik. Naturligvis er de miljøtilpassede produkter biologisk nedbrydelige.
Niels Højer
Dette kan også interessere dig
Fire tommelfingerregler om smøring – din genvej til besparelser!
”Mange bække små” plejer man at sige. Det gælder også, når det drejer sig om vedligeholdelsesomkostninger. For når mange små forbedringer lægges sammen i vedligeholdelsen med smøremidler, kan det give store besparelser. Listen over smarte foranstaltninger kan gøres lang, men behøver af den grund ikke at være indviklet. Jeg sammenfatter dette i fire tommelfingerregler, der gør det hele lettere.
Olieanalyse – en investeret tier giver 45 kroner tilbage
Desværre har du muligvis erfaring med maskinhavarier af den ene eller anden slags gennem årene. Men vidste du, at skurken i dramaet oftest er dårlig filtrering og kontamineret olie? 80 procent af alle maskinhavarier skyldes netop dette. Havarierne kan undgås, og løsningen er faktisk ret enkel – regelmæssige olieanalyser.
Om bloggen
Smart smøring er en virksomhedsblog fra FUCHS Lubricants. Bloggen giver tips og gode råd om smøring, der betaler sig. Hermed mener vi smøring, der forenkler, effektiviserer og giver omkostningsbesparelser. Bloggens skribenter er specialister med stor viden og erfaring med alle smøringens udfordringer.