Gå til indhold

Vælg den rette viskositet – spar energi, penge og skån miljøet

Gennem mit arbejde besøger jeg hvert år en række industrivirksomheder inden for forskellige brancher – og jeg kan se, at de fleste fortsat vælger at bruge ældre typer smøremidler med en unødigt høj viskositet. Det er kun få, der ser ud til at vide, at den rette viskositet er den mest simple nøgle til energieffektivitet. Har du styr på viskositeten i jeres maskiner?

Energieffektivisering i dag er en selvfølge i mange virksomheder – både for at reducere egne omkostninger, men også for at kunne opfylde myndighedernes nye energidirektiv og højere miljømæssige krav. Mange tror, at økonomi og miljø er to modsætninger, men sådan behøver det ikke at være.

ØG ENERGIEFFEKTIVITETEN – UDEN NYE INVESTERINGER
Ligesom optimal viskositet er en simpel nøgle til energieffektivitet, er energieffektivitet en nøgle til tegnebogen og miljøet. Større energieffektivitet giver lavere omkostninger. Og et reduceret energiforbrug omfatter en reduktion af CO2-udledningen. Med en mere smart smøring kan du gøre en stor forskel. Og der findes enkle tiltag, du kan iværksætte. Det mest enkle koster ikke engang ekstra. Du behøver blot at sørge for, at dine smøremidler har den rette viskositet.

FORDELE MED LAVERE VISKOSITET
Grundliggende set handler viskositet om, hvor "tykt" eller "tyndt" et smøremiddel er. Smøremidler med for høj viskositet er sværere at køre rundt i systemet, hvilket medfører direkte energitab og dårligere smøring. Viskositet påvirkes i høj grad også af temperatur. Mineralolier bliver for eksempel mere tyktflydende ved lave temperaturer. Man kan selvfølgelig vælge at forvarme dem, men det koster både meget energi og spolerer smøremidlet hurtigere. Syntetiske smøremidler har en lavere viskositet ved lav temperatur end den tilsvarende mineralolie, hvilket reducerer energitab da de flyder lettere og bevarer smøremidlet. Som igen sparer penge. De gør jo den største forskel for teknik, der står udendørs hele året og udsættes for store temperaturudsving. Men tyndere smøremidler virker udmærket også i tungere maskinparker og i systemer, der arbejder under høje tryk, såsom hydrauliksystemer. De giver tilmed ofte en bedre smøring end mere tykke smøremidler, eftersom de bevæger sig hurtigere i systemet og ikke bliver lige så varme.

NEMT AT GØRE DET RIGTIGE
Du kan ændre viskositeten på flere måder. Du kan skifte smøremiddel, du kan fortynde eksisterende smøremidler, og du kan gennemgå rutinerne. Måske afkøler du unødigt meget og kan vinde ny effektivitet ved at optimere indstillingerne? Hvis du smører med smørefedt, skal du bare skifte til den rigtige slags med den rette viskositet i smørepistolen. Nemmere bliver det ikke. Og gevinsterne kan blive store.


EKSEMPLER PÅ EVENTUELLE BESPARELSER

Elmotorer, der smøres med "universalfedt"

Forudsætninger: 

  • Elmotorer 200 stk.
  • Middeludgangseffekt 30 kW
  • Driftstid 8.000 timer/år

Ved at skifte fra universalfedt til smørefedt med den rette viskositet og syntetisk baseolie kan du spare 13.750 kr. i reduceret elforbrug og reducere CO2-udledningen med 1.600 kg om året.

Tandhjulsudvekslinger, der smøres med mineralolie

Forudsætninger:

  • Udvekslinger 80 stk.
  • Middeludgangseffekt 35 kW
  • Driftstid 8.000 timer/år

Ved at skifte fra mineralolie til en fuldsyntetisk smøreolie bliver besparelsen med reduceret energitab og arbejdsindsats helt op til 91.660 kr. Samtidig reducerer du CO2-udledningen med 10.700 kg om året.

ØNSKER DU RÅDGIVNING?
Det er ærgerligt, at så få er klar over, hvor enkelt og billigt det kan være at øge sin energieffektivitet – og derfor håber jeg, at jeg med denne tekst kan ændre på det. Kontakt os gerne, hvis du ønsker råd om smøremidler og den rette viskositet. I nogle tilfælde kan vi også hjælpe med at vurdere, hvad en udskiftning af viskositet og baseolie kan indebære for jeres virksomhed.

Læs mere om smøremidler og energieffektivitet.


Dette kan også interessere dig

Fire tommelfingerregler om smøring – din genvej til besparelser!

”Mange bække små” plejer man at sige. Det gælder også, når det drejer sig om vedligeholdelsesomkostninger. For når mange små forbedringer lægges sammen i vedligeholdelsen med smøremidler, kan det give store besparelser. Listen over smarte foranstaltninger kan gøres lang, men behøver af den grund ikke at være indviklet. Jeg sammenfatter dette i fire tommelfingerregler, der gør det hele lettere.

Læs mere

Olieanalyse – en investeret tier giver 45 kroner tilbage

Desværre har du muligvis erfaring med maskinhavarier af den ene eller anden slags gennem årene. Men vidste du, at skurken i dramaet oftest er dårlig filtrering og kontamineret olie? 80 procent af alle maskinhavarier skyldes netop dette. Havarierne kan undgås, og løsningen er faktisk ret enkel – regelmæssige olieanalyser.

Læs mere

Vil du have det næste blogindlæg i din indbakke?

Hver anden måned har vi nye blogindlæg med tips og råd om mere effektiv smøring. Tilmeld dig og få nyt indlæg direkte i din e-mail.

Om bloggen

Smart smøring er en virksomhedsblog fra FUCHS Lubricants. Bloggen giver tips og gode råd om smøring, der betaler sig. Hermed mener vi smøring, der forenkler, effektiviserer og giver omkostningsbesparelser. Bloggens skribenter er specialister med stor viden og erfaring med alle smøringens udfordringer.

Kundeservice
32 46 30 00
Åbningstider:

Man-Tors: 07:30 - 16:00


Fre: 07:30 - 15:30