Gå til indhold

Smøre- / vedligeholdelses medarbejderne – specialister med stort potentiale

De er specialister, men deres potentiale bemærkes ikke altid. Det er smøre- / vedligeholdelses medarbejderne, jeg tænker på, nøglepersonerne i al forebyggende vedligeholdelse. Passende støtte kan løfte deres indsats og føre til noget meget vigtigt – færre tekniske fejl og havarier.

Jeg har længe beskæftiget mig med vedligeholdelsesspørgsmål inden for industrien og besøger hvert år en lang række virksomheder inden for forskellige brancher. En ting, der har slået mig, er virksomhedernes syn på deres smøre-  / vedligeholdelses medarbejdere, altså de medarbejdere, der varetager den praktiske smøring i hverdagen. I kraft af deres arbejde har de en rolle, der er afgørende for, at teknikken fungerer, og at produktionen afvikles, som den skal.

SATS PÅ SMØRE- / VEDLIGEHOLDELSES MEDARBEJDERNE
Undertiden er det, som om virksomhederne ikke har øje for det potentiale, der findes i denne medarbejdergruppe. Potentialet hænger sammen med den forebyggende vedligeholdelse, som for mig at se står og falder med to grundlæggende punkter – rene og pæne forhold samt korrekt smøring. Er disse punkter ikke på plads, lader det sig næppe gøre at arbejde ordentligt med forebyggende vedligeholdelse. Der er ligesom ikke nogen mening i at fortsætte med termografi, vibrationsmålinger og inspektioner, hvis smøringen ikke gennemføres korrekt. Derfor vil jeg med nogle tips opfordre virksomhederne til at satse på deres smøremedarbejdere. Det giver resultater! Ikke mindst i form af færre tekniske fejl og havarier. 

KRAV OM KUNNEN
Mit første tips handler om at sikre, at smøre- / vedligeholdelses medarbejderne har den fornødne kunnen. Nogle gange udføres arbejdet helt rutinemæssigt, måske har man overtaget rutinerne fra forgængerne i jobbet og aldrig spurgt sig selv, om noget kan gøres bedre eller anderledes. Så gælder det om at sørge for, at alle involverede ved, hvordan og hvorfor smøringen udføres. Dermed bliver det også vigtigt, at denne viden er dokumenteret i virksomheden, opretholdes og fornys i takt med de ændringer, der sker.

Byg også en regelmæssighed ind i kompetenceudviklingen, så medarbejdernes kunnen genopfriskes med jævne mellemrum. Send smøre- / vedligeholdelse medarbejderne på kursus i en specialvirksomhed, eller benyt jer af en smøremiddelleverandør, som tilbyder skræddersyede uddannelser. En anden mulighed kunne være at samarbejde med en større virksomhed. SKF tilbyder for eksempel kurser i smøring af lejer.

GØR DEM SYNLIGE
Glem heller ikke opmærksomheden i hverdagen. Lyt til smøre- / vedligeholdelse medarbejderne, lad dem være med og have indflydelse. Det kunne eksempelvis ske ved at give dem en selvfølgelig plads i vedligeholdelsesorganisationen, altså lade dem deltage i vedligeholdelses- og teknikmøder, så de kan bidrage med deres synspunkter. I mange organisationer har de fleste informationer retning oppefra og ned. Her er muligheden for at øge strømmen nedefra og op – og dét på et punkt, der påvirker virksomhedens produktivitet. Samtidig sender det et signal om, at smøring er en vigtig funktion.

PASSENDE VEDERLAG – OG JOBINDHOLD!
Mit tredje tip handler om løn. I en virksomhed, jeg arbejdede med, opdagede jeg, at mekanikerne, der reparerede maskinudstyr, tjente mere end smøre- / vedligeholdelses medarbejderne. Her betalte det sig altså bedre at reparere defekte maskiner end at vedligeholde og sikre, at samme maskiner slet ikke gik i stykker. Så bagvendt skal det ikke være. Lønnen er en vigtig gulerod og påvirker desuden muligheden for at rekruttere dygtige medarbejdere. Og apropos rekruttering og jobindhold – overvej, om smøremedarbejdernes rolle kan udvides til flere områder af den forebyggende vedligeholdelse – for eksempel vibrationsmålinger og forskellige former for analyse. Det giver mere ”højde” i arbejdet for mange og kan have en positiv betydning for både medarbejdere og virksomhed.

MENER DU TRIBOLOGERNE?
Til allersidst vil jeg fremhæve et positivt eksempel fra et savværk, jeg arbejder med. Her har man givet smøringen en højere status og inddraget smøremedarbejderne i vedligeholdelsesorganisationen, så vedligeholdelsesspørgsmål i højere grad behandles med helheden for øje. Det har givet en mere velfungerende feedback, samtidig med at kompetenceudviklingen har fået en selvfølgelig plads på programmet.

Sidst, men ikke mindst har man givet smøre / vedligeholdelses medarbejderne en ny betegnelse. De kaldes tribologer. Den, der kommer til at kalde dem smøremedarbejdere, korrigeres straks – ”vores tribologer, mener du vel?” Den tilgang kan jeg godt lide. Så tøv ikke – sats på jeres smøre- / vedligeholdelses medarbejdere, undskyld tribologer!


Dette kan også interessere dig

Tips til sikker vedligeholdelse ved hjælp af smøremidler

Her er nogle tips til at få styr på vedligeholdelse ved hjælp af smøremidler. Det reducerer risikoen for driftsforstyrrelser eller stop og er en forudsætning for at maskiner og produktion fungerer optimalt.

Læs blogindlæg

Ti råd, som kommer mangedoblet tilbage

Opbevar og anvend smøremidler på den rigtige måde. Der er så meget at vinde ved det. Som hjælp på vejen bidrager jeg med nogle konkrete råd. Disse ti råd kan komme mangedoblet tilbage, da håndteringen af smøremidler derved bliver smidigere, sikrere og smartere.

Læs blogindlæg

Vil du have det næste blogindlæg i din indbakke?

Hver anden måned har vi nye blogindlæg med tips og råd om mere effektiv smøring. Tilmeld dig og få nyt indlæg direkte i din e-mail.

Om bloggen

Smart smøring er en virksomhedsblog fra FUCHS Lubricants. Bloggen giver tips og gode råd om smøring, der betaler sig. Hermed mener vi smøring, der forenkler, effektiviserer og giver omkostningsbesparelser. Bloggens skribenter er specialister med stor viden og erfaring med alle smøringens udfordringer.

Kundeservice
32 46 30 00
Åbningstider:

Man-Tors: 07:30 - 16:00


Fre: 07:30 - 15:30